Workers In Songs spiller det hele og lidt til, måske

Tre plader på tre år. Roskilde-kvintetten Workers In Songs kan man ikke beskylde for at ligge på den lade side. I morgen, fredag d. 2. oktober, holder de release for ep’en ’Scrapbook’ på Loppen på Christiania. I 2013 kom debutpladen ’For Grandpa’, der året efter blev fulgt op af ’That Glorious Masterpiece’. 

På den nye udgivelse, har bandet sat sig for at arbejde med kontraster, indenfor en musiktradition, der er så rig på klichéer, at man kan skære dem ud i tykke skiver og det derfor kun er et fåtal, der har vovet at udfordre genren. Det er måske lidt firkantet sagt. Mens jeg formulerede sætningen, er jeg kommet i tanke om adskillige, der har udfordret countryrocken med mere eller mindre succes. Ingen nævnt, ingen glemt.

’Scrapbook’s fire mørbankede skæringer strækker sig over temaer som afmægtighed, længsel og selvbebrejdelse. Albummet begynder og slutter med to lange ballader, ’Mi Amor Went To Calico’ og titelnummeret, der binder pladen sammen på eksemplarisk vis. Desværre kan jeg ikke linke til ep'en, så jeg kan kun opfordre læsere til at møde op på Loppen.

Workers In Songs supporter i øvrigt sig selv og når på den måde at spille alle de sange, de har udsendt.