Seperate sider

onsdag den 4. november 2015

Jan Sonnergaard i Mod Strømmen


Selvom jeg har ligget underdrejet i ugens første dage, så har min feberramte underbevidsthed, på et eller andet plan, alligevel arbejdet med denne uges udsendelse i Mod Strømmen. I en af mine forvirrede og virkelighedsfjerne drømme, mødte jeg Jan Sonnergaard i et hus med uhyrlig mange værelser. Måske var det hans hus? Jeg ved det ikke. Han førte mig af en skjult trappe op til et enormt tårnværelse, som viste sig at befinde sig lige mit i Stammheim-fængslet i Stuttgart. Så langt, så godt. Stuttgart er en af de byer, som hovedpersonen, Jesper, i Sonnergaards nye roman ’Frysende Våde Vejbaner’, kommer forbi. Derefter tog drømmen et hurtigt skifte og Muhammed Ali dukkede op. Spørg mig ikke om hvorfor. Slut var det med konfuse feberhallucinationer om bogen eller hvad de nu handlede om?

Jeg har tidligere været inde på, at ’Frysende Våde Vejbaner’ har fået en meget fin modtagelse. Og om de kritikere, der ikke bryder sig om bogen, kan man - uden at fornærme nogen – sige, at det var en forventelig reaktion. Anyway, kritikken vil jeg selvfølgelig have med i tankerne i morgendagens Mod Strømmen, når Jan Sonnergaard kigger ind til en samtale om bogens forskellige temaer og den musik, som han bruger så flittigt i sin litteratur.

Stil ind, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar