Kunsten at skifte mening

Jeg er faktisk forbløffet over at finde ud af, at jeg virkelig godt kan lide denne plade. Da den kom i november i sidste år, afskrev jeg den som sofistikeret, åleglat pop. Bryan Ferry i sit es, behersket og veltilpas, men ikke noget for mig. Og så er der alligevel sket et-eller-andet med mig og ’Avonmore’ i løbet af den seneste måneds tid. Den er stadigvæk stilfuld og måske en smule humørsyg. Et par lyt i bilen og især nummeret ’Driving Me Wild’, med Johnny Marr og Nile Rodgers på guitar, har dog fået mig til at ændre mening. Indtil i morgen…