Endnu engang har CPH:DOX stablet
et overvældende og et for mig nærmest uoverskueligt program op. Jeg ved ikke,
hvor jeg skal begynde. Udbuddet af film er kolossalt og når der dertil kommer
såkaldte artist talks, gourmetarrangementer og once-in-a-lifetime-koncerter, ja,
snart sagt, events i alle afskygninger, så er det svært at beslutte sig. Ikke desto mindre, har jeg indkredset fire
film, jeg gerne vil se. Alle musikdokumentarer, dem har jeg det nu engang
nemmeste med. Festivalen begynder i dag og løber til den 15. november
Palle Demants portrætfilm af
Lorenzo Woodrose ’Born To Lose’, ser
jeg frem til. Når Lorenzo Woodrose i de
seneste år, har været i mediernes søgelys, er han mere eller mindre blevet
fremstillet som en dansk pendant til Captain Trips alias Jerry Garcia. Stoffernes
indflydelse har været i højsædet. Et noget ensidige billede, men det er nu
engang det mediemøllen lever af. Forhåbentlig retter Demants film op dette
snævre syn, så der tegner sig et kontrafej af en hårdtarbejdende musiker, der
ånder og lever for sin musik. Det har i øvrigt undret mig, hvorfor filmen har
fået titlen, ’Born To Lose’. Jeg ved godt, at det er et Baby Woodrose nummer og
en hårdfør rock’n’roll kliché, men der må være noget mere til valget af den
titel?
Grand: Fredag d. 6. november, kl.
21.30
Forbrændingen: Lørdag d. 14.
november, kl. 20.00
Jeg fik desværre ikke hørt Khaira
Arby i Pumpehuset sidste torsdag. En koncert, der var flyttet fra det mindre
spillested Global, og som måske vidner om, at Global har fat i den lange ende.
Til gengæld hørte jeg hende på Roskilde. Det var vildt. Det var den periode, som filmen 'They Will Have To Kill Us First’,
skildrer også. I 2012 overtog islamiske jihadister kontrollen i det nordlige
Mali. Fra den ene dag til den anden, blev alle former for musik ulovligt,
radiostationer blev ødelagt, instrumenter brændt og musikere risikerede tortur,
endsige livet, hvis de gik mod forbuddet. Det var ren sker og overlevelse.
Mange flygtede, men blev ved med at bruge musikken som våben. Heriblandt Khaira
Arby, Amkoullel, Moussa Sidi og Songhoy Blues, der alle medvirker i filmen.
Dagmar Teatret: Torsdag d. 5.
november, kl. 16.40
Nordisk Film Palads: Onsdag d.
11. november, kl. 12.00
Cinemateket: Torsdag d. 13.
november, kl. 18.30
’Danny Says’ er en ballade fra Ramones 1980-album,’ End Of the
Century’. Nu er det også blevet til en film om bandets karismatiske manager, Danny
Fields. Men ikke kun det. Fields var også manden, der signede MC5 og The
Stooges til Elektra, ligesom han arbejdede med The Velvet Underground og The
Modern Lovers. Der er en grund til, at han er beskrevet som ”one of the godfathers of punk…”
Cinemateket: Fredag d. 6. november,
kl. 21.30
Vester Vov Vov: Tirsdag d. 10.
november, kl. 21.15
’Don't Think I've Forgotten: Cambodia's Lost Rock and Roll’ har fået
mig til at finde en cd frem, jeg ikke har hørt i umindelig tid. I begyndelsen
af nullerne udkom compilationen ’Cambodian Rocks. Den er sat sammen af amerikaneren Paul Wheeler, der som turist i Phnom Penh, fandt og købte
en bunke kassettebånd, med en hulens masse vestlig inspireret cambodjansk psych
og garage fra tressene og begyndelsen af halvfjerdserne. Musikken er
vidunderlig. Selvom Wheeler gjorde et forsøg på at identificere de forskellige
musikere, lykkedes det ham ikke. Sikkert fordi, at Khmer Rouge-regimet fik
lukket munden på dem, efter det overtog magten i 1975. Såvidt jeg kan forstå, er det disse år,
at ’Don't Think I've Forgotten:
Cambodia's Lost Rock and Roll’ handler om.
Cinemateket: Fredag d. 6.
november, kl. 21.15
Nordisk Film Palads: Torsdag d.12.
november, kl. 19.00
