Vi skulle ikke langt ind i det
nye år, før der igen var bud efter musikere. I den første uges tid har free jazz-pianisten
og komponisten Paul Bley, soulsangeren Otis Clay og countryentreprenøren Red
Simpson sagt farvel til denne inkarnation.
Red Simpson var mest kendt for at
have en fem-seks store hit fra midten af tresserne til slutningen af
halvfjerdserne, indenfor den lidt fjollede undergenre af countrymusik, der
handler om lastbiler, truckere og livet på landevejen. Men han var sammen med Merle
Haggard og Buck Owens også en af arkitekterne bag den karakteristiske Bakersfield-sound.
En lyd, der i modsætning til den producerstyrede, sukkersød country med store
strygerarrangementer, der kom ud af Nashville i midttresserne, var mere kantet og
drevet af energisk Telecaster-twang. Simpson
skal selvfølgelig også huskes for, at han spillede på Haggards signatursang ’Okie
From Muskogee’.
Nu, hvor Red Simpson er emnet, så
lad mig tage et nummer, der så langt ude, at jeg ikke kan lade være med at skraldergrine.
Her ‘The Flying Saucer Man And The Truck Driver’, der entrede den amerikanske
hitliste i 1979 og blev Simpson sidste fuldtræffer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar