At kalde Freakwater for post-punkens
svar på The Carter Family, er nok at stramme begrebet. Jeg vil strække mig så
langt, at kalde duoen for den alternative countrys svar på ’The First Family of
Country Music’. Samspillet mellem Janet Beans lyse, æteriske stemme, og
Catherin Irwins dybere og mere kantede, kan godt minde om Sara Dougherty og
Maybelle Carters vokalharmonier.
Freakwater blev dannet i Kentucky
i 1985, og dyrkede netop The Carter Family og The Louvin Brothers. Navnet er
slang for hjemmebrændt whiskey. Gennem deres tredive år lange karriere, har de
ligesom levet på deres egen planet. Ikke med deres gode vilje, sådan er det bare
blevet. De har ikke indgået kompromiser for at blive udsendte på store
selskaber, men har hele vejen igennem været på mindre labels, der har givet dem
plads til at udvikle sig. Kommercielt tænkende har kaldt det mangel på
ambitioner. Noget duoen, som årene er gået, nok vil give dem mere og mere ret i.
Catherin Irwin har i forbindelsen med den nye plade, ’Scheherazade’, udtalt; ”We wouldn’t mind if it was more popular”.
Jeg kan på det varmeste anbefale
at anskaffe sig ’Scheherazade’. Det gør en lang række kritikere også. Ifølge
Metacritics udregningsmodel er Freakwater i skrivende stund på en delt fjortende plads, over årets bedst anmeldte album. 'Blackstar' topper naturligvis listen, hvis nogen skulle være i tvivl om det!
Her et par sange fra pladen + et telefoninterview
Ingen kommentarer:
Send en kommentar