”I Haggards sangskrivning var der ofte en underlig dobbelthed, og de
tekster, der tog udgangspunkt i hans eget liv, havde ofte en snert af forherligelse
af de gode gamle dage over sig, selvom sangene handlede om den tid, hvor det
hele bogstaveligt talt gik ad helvede til. Haggard sang sig ind i hjertekulen
på de amerikanske arbejdere, der om nogen vidste, hvad en tekstlinie som ’I Ain’t
Never Been On Welfare And That’s One Place I Won’t Be ’Cause I’ll Be Working’
fra sangen ’Workin’ Man Blues' fra 1969 handlede om. Samme år udgav Haggard
singlen ’Okie From Muskogee’, der i en tid, som var præget af demonstrationer
mod Vietnamkrigen, fri kærlighed og vejen til større erkendelse gennem stoffer,
for mange kom til at stå som indbegrebet af countrymusikkens patriotisme og
konservatisme. Haggard har selv forfægtet, at sangen var ment som en joke,
undervejs kan han da heller ikke lade være med at smågrine, ikke mindst ved den
groteske bemærkning om, at ’The Kids All Still Respect The College Dean’. At
der var noget, der talte for, at sangen var satire, vidnede nummeret ’Irma
Jackson’ om. Det var oprindeligt tænkt som b-side til ’Okie From Muskogee’. I ’Irma
Jackson’ skildrede Haggard et kærlighedsforhold mellem en sort kvinde og en
hvid mand. Capitol Records mente imidlertid ikke, at sangen var velvalgt. Endnu
en ting, som talte til Haggard fordel, var, at nogle af de skæve hippier fra
vestkysten såsom Gram Parsons og The Grateful Dead var begyndt at spille
countryrock og i den forbindelse nævnte Haggard som inspirationskilde. Ydermere
indspillede The Grateful Dead senere ’Mama Tried’”
- fra opslaget om Merle Haggard i
’Politikens Store Rockleksikon’. Artiklen er signeret HHS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar