Bob Dylans fødselsdag er Gene Clarks dødsdag

Det er i dag 25 år siden, at Gene Clark døde af et blødende mavesår. Efter et tiår med stigende helbredsproblemer på grund af druk. Han ligger begravet i sin fødeby Tipton, Missouri, under en enkelt gravsten med inskriptionen Harold Eugene Clark. Intet andet.

Her et indlæg fra 17. november 2014. Dagen, hvor Clark kunne have rundet 70 år.

”Behøver Gene Clark yderligere introduktion? The Byrds, siger de dig noget? Clark var ikke alene den kønneste af dem alle. I de tidlige år var han også bandets fremmeste og mest produktive sangskriver. Et eller andet sted har jeg læst, at han skrev op mod 75 sange til The Byrds, som aldrig blev indspillet, fordi de andre medlemmer nedlagde veto. Hvilken skam! Men vi kan da glæde os over ’I'll Feel A Whole Lot Better’, ’Eight Miles High’, ‘Set You Free This Time’, ‘She's A Kind Of Girl’,’ She Don't Care About Time’, plus en snes stykker til. Dertil kommer pladerne med Doug Dillard og soloalbummene.

I dag ville Gene Clark være fyldt 70. Solopladen ’No Other’ har jeg omtalt før. Ikke desto mindre, bliver det dette mørke, melankolske mesterværk fra 1974 eller i hvert fald et af numrene derfra, der kommer til at markere Clarks fødselsdag. Albummet blev indspillet i Village Recorder Studios i LA i marts 1974. Clark havde slået kludene sammen med produceren og sangskriveren Thomas Jefferson Kaye, der hang ud med Steely Dan og tidligere havde arbejdet under vidunderproduceren, Curt Boettcher. Clark og Jefferson fik en check på $100.000 fra Asylum Records. Pladeselskabet havde dog ikke taget med i beregningerne, at parret havde en fælles kærlighed for drugs, spurt og zenbuddhisme.

Jeg skal ikke fortabe mig i indspilningerne (dem har jeg vist skrevet om før), men pege på en af de centrale sange, den otte-minutter lange ’Some Misunderstanding’. Efter sigende kom nummeret til Clark i en drøm, som han søvndrukken dikterede til sin kone midt om natten. Budskabet i sangen er tvetydigt eller i det mindste diset. Den begynder nærmest som en smuk meditation over, hvordan man kan få et forhold på ret køl og begynde at se fremad sammen igen. Undervejs går det galt. Med sætningen "We all need a fix, but at times like this, doesn't it feel good to stay alive?", der vistnok er en hentydning til Gram Parsons, der var død af en overdosis i september året før, begynder jeg at fornemme en vag uro, noget uforløst, ja, måske er der endog noget makabert under opsejling?”