Et nyt mareridt er begyndt. Tidsgæst er tilbage

Otte dage endnu. Dét er den tid, du har tilbage, hvis du skal have fat på ’Tidsgæst II’ via crowdfunding. Denne gang bliver det bare en enkelt lp. Herren bag projektet, Sigurd Djurhuus, fortæller, at skiven er i samme stil som den forrige, og så alligevel ikke. Pladen er en bastard. Født i dølgsmål. Skabt af de samme hænder som den første Tidsgæst kom fra. Hvilket jeg kun kan bifalde.

Her en snas af det, jeg skrev, om dobbelt-lp’en ’Tidsgæst I’, tilbage i november 2013.

”86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.

Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?

Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.

’Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste”

Støt/køb ’Tidsgæst II’ her.