”Well The Soul Rides…”

Jeg kan ikke følge med i alle de projekter som Howe Gelb involverer sig i. Det være sig solokarrieren, Giant Sand eller Giant Giant Sand, som Giant Sand hed i en periode. Måske hedder bandet det endnu? Dertil kommer grupper som Arizona Amp & Alternator, The Band Of Blacky Ranchette og OP8. Men man må give ham, at hans tilgang til musik er samarbejdsorienteret.

Udgivelsen, jeg vil slå et slag for, stammer fra 2006. Den tog sin begyndelse tre år tidligere, hvor Gelb skulle spille et solojob ved en bluesfestival i Ottawa i Canada. Jobbet var klemt inde mellem et par gospelkor, hvis fængslende optræden og interaktion med publikum, gav ham idéen til albummet, ’Sno Angle Like You’. Inden aftenen var omme, fangede han, korensemblet Voices of Praise, og forelagde dem tanken om at indspille sammen.

Gelb skrev otte nye sange, specielt til samarbejdet med gospelkortet, der lagde deres egne vokalarrangementer henover dem. Udover kom tre gamle Giant Sand numre, samt tre styk, skrevet af Rainer Ptacke. Gelbs gamle ven fra Arizona, som han, havde dannet Giant Sandworms sammen med i slutningen af halvfjerdserne og som døde af en hjernetumor i 1997.

Nedbarberet alternativ countrytwang tilsat gospelkor lyder sikkert ikke særligt funky. Men tro mig, det er dét. ’Sno Angle Like You’ er faktisk et charmerende, lille mesterværk. Jeg har en fornemmelse af, at det har været et sjovt at lave. Jeg ved ikke, om man kan betegne det som et spirituelt album? Religiøst er det ikke. Og så måske alligevel. Set i forhold til de gamle Mississippi Delta-bluessangere, hvor, der for det meste, intet håb var. Eller frelse, for den sags skyld, kun fordømmelse og fortvivlelse, så er pladen fuld af forventninger til det gode i livet.

Her ‘Howlin' A Gale’, én af de nye sange som Gelb, skrev til albummet: