“I’ve been in Europe for 10 years but my soul will always be in the desert”

Flere anmeldere har nævnt, at Kel Assouf spiller heavyrock. Termen er også nævnt i gruppens eget pressemateriale. Det er rigtigt, at der er en mere aggressiv, pågående stil på ’Tikounen’, end på bandets debutplade, ’Tin Hinane’, fra 2010. Men ligefrem heavyrock, den køber jeg ikke. Jeg vil snarere kalde det en frugtbar krydsning mellem Tuareg-ørkenblues og europæiske-amerikanske rockmusik. På papiret ser det første bedst ud, men sådan er det, når musik skal appellere bredt, så må beskrivelsen af den helst ikke blive for kompliceret. Musik er forretning. Hvad vil jeg egentlig sige med det?

Sanger og guitarist i Kel Assouf, tidligere medlem af Tinariwen, Anana Harouna, er født i Niger. De seneste ti år har han boet i Bruxelles. Her har han samlet et hold af musikere fra Mauretanien, Ghana, Frankrig, Mali og Algeriet, der udgør Kel Assouf. Gruppens nye plade er forankret i vrede og afmagt over en verden, hvor krige raser, havene stiger, fordelingen af verdens goder tilfalder et fåtal, de rige lande lukker sig om sig selv. Historisk set er der vist noget om, at civilisationer bliver syge og går til grunde, hvis de helt og holdent lukker sig om sig selv. Hvad vil jeg egentlig sige med det?

Nu på fredag, d. 25. november, spiller Kel Assouf på Global. Dørene åbner kl. 20.00. Herunder kan man tjekke ’Tikounen’, og høre om der overhovedet er hold i mine betragtninger. Live er der mere knald på, har jeg hørt. Det var bare det, jeg ville sige. Eller jeg mangler at fortælle, at jeg vender plader før og efter koncerten. Det var vist dét.