Af Hans-Henrik Siig, blog- og programbestyrer.
Teenage Fanclub: ‘Here’
Teenage Fanclub kan deres kram.
Bandets varme, guitarbaserede popmusik har en stor plads i mit hjerte. Også når
den bliver indadvendt, melankolsk og mørk, som på Fannies nye udgivelse,
’Here’. Alligevel ånder alt på en måde skønhed og en ydmyg taknemlighed over
livet i alle dets anstrøg.
Orcas: ’Tunge Sten’
Orcas er et beatorkester, der
spiller beatmusik. Orcas er også et smadderfedt liveband. Det er dog ikke
altid, at kvaliteter af den slags gør sig på vinyl. Her er det lykkedes til
fulde. ’Tunge Sten’ er indspillet i TAPF Studio ude i Vanløse og mastereret af
Rune Rask fra Suspekt. Umage parring var min første tanke. Jeg tog frygteligt
fejl. Belønningscenteret i min hjerne blev i den grad stimuleret, da pladen
efter meget møje og besvær endelig udkom i efteråret.
Less Win: ‘Trust’
Endnu et dansk orkester. Eller
hvad? Less Win har rødder i Spanien, Polen og på Tasmanien. Trioen befinder sig
i en grumset gråzone af post-punken med en hæsblæsende attitude, som jeg bedst
kan beskrive som videre og videre. Ingen ro, ingen hvile, altfavnende,
begavede, uforudsigelige…
The I Don't Cares: ‘Wild Stab’
Paul Westerberg er kommet op af kælderen,
men han måtte have hjælp. Eller rettere sagt, han har inviteret en gæst ned i
kælderen. Og de har haft det sjovt dernede. ’Wild Stab’ er indspillet i løbet
af få måneder sammen med Juliana Hatfield. En eller anden, har fortalt mig, at
de er kærester, så dét er måske derfor, at udgivelsens rockende, skurrende, til
tider snurrige, guitarklingende, seksten lo-fi-sange, generelt lyder gladere og
lysere, end Westerberg har gjort i mange år. “I’m Back If You’ll Have Me,”, som det lyder i omkvædet til
åbningsnummeret, ’Back’.
Freakwater: ‘Scheherazade’
Hiss Golden Messengers ‘Heart
Like A Levee’, som jeg spillede i
Beat 2016, lå længe til, at komme med på
denne liste. Men i og med, at jeg besluttede mig for at lave en top-tolv, og
jeg kun har plads til et album fra alt-country-universet, faldt valget på
Freakwater. Catherine Irwin og Janet Beveridge Bean er ikke ude i noget nyt og
epokegørende på deres første album i et tiår. Det er med stor elegance, de
fortæller deres dystre og indsigtsfulde historier. Fortællinger fra en
forbigangen og brydsom tid. Det hele bliver dog serveret med et skævt og sarkastisk
smil. Ikke, at jeg tror, at de har mistet deres tiltro til verden, jo måske
lidt…
The Dwarfs Of East
Agouza: ‘Bes’
Intet år, uden verdensmusik. Der
er faktisk to verdensudgivelser på denne liste. The Dwarfs Of East Agouza fik
jeg ikke hørt, da de gæstede Global. Til gengæld har jeg rådyrket og glemt
tiden adskillige gange til deres dobbelt-lp, ‘Bes’. Den egyptiske/canadiske
trio bygger på Nordafrikas mangefacetterede musiktraditioner. Tilsat et lag
syret outsiderock, en spids field-recordings, ethno-folk og allehånde
pulserende electronica. Det er fortryllende og transcenderende.
Telstar Sound Drone:
‘Magical Solutions To Everyday Struggles’
”Det er en mean motherfucker af en rockplade, der går lige i mine
flossede nervebaner. Arrogant og ubehagelig. Smuk og eftertænksom.”
Dette skudsmål af Telstar Sound
Drones ‘Magical Solutions To Everyday Struggles’, som stod at læse her på siden
i marts måned, står jeg stadig ved. Det eneste nye, der er at sige om albummet,
er, at det faktisk bare er blevet bedre og bedre.
Narcosatánicos: ‘Body Cults’
Bad Afro har haft et kunstnerisk
godt år. Netop nævnte Telstar Sound Drone-plade og Baby Woodrose’ ’Freedom’,
hører til de ypperste danske rockplader i 2016. Og så har jeg slet ikke nævnt Narcosatánicos
‘Body Cults’, der kom på selvsamme label i november.
Jeg har tidligere brugt ord, som ”berusende og lidenskabeligt kaos af støj og
visioner…forrykte hallucinationer, paranoia og forvrængning af normerne.
Saxofon, dissonans og larmende guitarer…tekster, jeg forstår brudstykker af,
men som ikke umiddelbart giver nogen mening. Som at bevæge sig gennem en ny og
buldrende by, fyldt op af usammenhængende indtryk” om albummet. Narcosatánicos
er intet mindre end enestående i dansk sammenhæng.
Leonard Cohen: ‘You Want It Darker’
Jeg tror, det var i et interview
med New York Times om ’You Want It Darker’, at Leonard Cohen meddelte, at han
var parat til at dø. Siden trak han udtalelsen tilbage og døde. Men god·damned
sikken svanesang, han gav eftertiden. ”I'm
leaving the table / I'm out of the game”, synger Cohen med sin gravrøst.
Jo, tak, det skal jeg lige love for. Terrific salut.
Noura Mint Seymali:
‘Arbina’
Rising star på world circuit-scenen. Jeg
har hørt mauretanske Noura Mint Seymali live flere gange. Seneste på Global i
begyndelsen af november. Hvor hendes første internationale udgivelse, ’Tzenni’,
måske var en form for minimalistisk ørkenblues, så er ’Arbina’ en mere varieret
affære. Der er ekkoer af reggae og vestlig popmusik. Tematisk er det dog stadig
et traditionelt album, der er forankret i maurisk kultur, samfundsnormer,
religion og spiritualitet. Når det er sagt, så er dét. der trigger mig mest ved
Noura Mint Seymali hendes lidenskabelige, rå, udtryksfulde vokal. Manner, den stemme!
Psychic Ills: ‘Inner Journey Out’
Jeg fik ikke hørt Psychic Ills,
da de var forbi Musikcaféen i november. Jeg skulle noget andet. Et sted, læste
jeg, at ’Inner Journey Out’ har været den sværeste af New York City-duoens nu
fem lp’er at afslutte. Psykisk trak den tænder ud, hvilket titlen måske giver
et fingerpeg om. Ikke desto mindre, er albummet så tilpas tilbagelænet,
tilrøget og sløret, at det skærper alle mine sanser Tak, fordi I gjorde
arbejdet færdigt.
Cheena: ‘Spend The
Night With…’
Det ærgrer mig, at jeg ikke tog
ud at høre Cheena, da de spillede i Mayhem for et par måneder siden. Jeg havde
haft besøg af Orcas i Mod Strømmen, jeg havde kun hørt ‘Spend the Night With…’
et par gange, jeg var træt, jeg skulle tidligt op, bla bla bla. New York
rock’n’roll anno 1973, punk og glamrock. Hvorfor pokker tog jeg ikke i Mayhem
den aften?
Kudos til:
Alejandro Escovedo, Big Mess, Baby Woodrose,
Kid Congo & The Pink Monkey Birds, The Love Coffin, Hiss Golden Messenger, Loretta
Lynn, De Efterladte, Electric Eye, Gong, Fumaça Preta, John Doe, Richmond
Fontaine, Dope Lemon, Field Music, FIR, Teho Teardo & Blixa Bargeld, Marching
Church, Allah-Las, Imarhan, Måneskjold, The Pop Group, Lejonsläktet, Jack
Oblivian & The Sheiks, Dinosaur Jr., Debre Damo Dinng Orchestra, Dan Stuart, David Bowie, Khun Narin
Electric Phin Band, Red Lama, The Rolling Stones, Madness, Elevatorfører, Jakob
Skøtt, Iggy Pop, Scott & Charlene's Wedding, Niels Skousen, John Prine, Kel
Assouf, Yung, The Goon Sax, Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou, Kevin Morby, Ærkenbrand,
Mystisk Milits, Thee Oh Sees, Half Japanese, Steve Gunn, Bob Weir, The Lucid
Dream, Mudcrutch…
