Han var altid med i opløbet om at blive udråbt til verdens bedste trummis

“The repetitive, hypnotic and rigorous drumming style – dubbed motoric – that would become the backbone and trademark of krautrock”

'Beskrivelser lig ovenstående vil med sikkerhed indgå i mange nekrologer over den tyske trommeslager og medstifter af Can, Jaki Liebezeit, der døde i går. Mindeordene herover stammer fra musikmagasinet, Rolling Stone.

Cans og Liebezeits indflydelse på moderne musik skal nok blive dissekeret og rost over hele verden, de næste mange dage. I stedet vil jeg fremhæve en EP fra 2013, som jeg hørte så sent som i sidste uge. Ikke med Can, de indspillede deres svanesang, ’Rite Time’, i 1989. EP’en smager dog lidt af Can, eftersom den udsprang af arbejdet omkring udgivelsen af ’The Lost Tapes’. Det fremragende Can-opsamlingsalbum med fraklip og liveoptagelser fra perioden 1968 - 1977, der udkom i 2012.

Mens arbejdet med at håndplukke de forskellige indspilninger til ’The Lost Tapes’, stod på, fandt to af de oprindelige medlemmer af Can, Jaki Liebezeit og Irmin Schmidt, sammen igen. Fandt sammen er måske så meget sagt. De havde nemlig holdt kontakten ved lige siden Can og bistået hinanden i ny og næ på forskellige projekter. Sammen med Jono Podmore, bl.a. Kumo / Metamono, og produceren Burnt Friedman, indspillede de under navnet Cyclopean fire spor i Studio Les Rossignols i Allonnes i Frankrig.  

Herunder ’Fingers’ fra EP’en. Som helhed er udgivelsen en kraftfuld, legende og sofistikeret form for stammemusik, med brug af theremin, hjemmelavede guitarer og et ombygget klaver.

Billedet øverste stammer fra en drabelig hed eftermiddag i 2015, hvor Jaki Liebezeit optrådte sammen med nævnte Burnt Friedman på Gloria-scene på Roskilde Festival. D’herrer har lavet en fire-albumserie, ’Secret Rhythms’, der i den grad også er anbefalelsesværdig blandt Liebezeits sene kollaborationer.

Lad mig også tage et eksempel på deres samarbejde. Her ‘The Librarian’ feat. David Sylvian fra det andet ‘Secret Rhythms’-album fra 2006.