Punk-jazz. Min bare…

Punkere gav ikke en døjt for Ed Kueppers første band efter The Saints. The Laughing Clowns, som det hed, blev mødt af antipati og vrede. Bagved gemte der sig sikkert ligedele forvirring og skuffelse. Hvis de samme punkere, havde givet sig tid til at høre The Saints´ tredje album, den kommercielle fiasko, der fik EMI til at fyre bandet, ’Prehistoric Sounds’, så havde de sandsynligvis haft en idé om, hvilken retning Ed Kuepper ville gå i.

Diskrepanserne om The Saints fremtid mellem de to hovedmænd, Chris Bailey og Ed Kuepper, var så småt brudt ud under indspilningerne af 1978-skiven, ’Eternally Yours’, hvor bandet begyndte at arbejde henimod et R&B-udtryk med blandt andet en hornsektion. Bailey foretrak popmusik, mens Kuepper ville trække musikken i en avantgardist retning. De gik hvert til sit efter ’Prehistoric Sounds’. Bailey blev i England. Kuepper tog hjem til Australien og annoncerede en tidlig pension. Lykkeligvis løb han ind i et par gamle skolekammerater, der overbeviste ham om, at de skulle danne et band, der skulle blende free-jazz, bluegrass og krautrock. Det blev til The Laughing Clowns.

Her et klip fra australsk tv fra 1980, hvor The Laughing Clowns spiller 'Holy Joe'. Nummeret blev først udsendt på plade fire år senere.