Visitor Kane er Patrick
Kociszewski fra Less Win og Secret Life synth-soloprojekt. Eller det vil sige,
på scenen er Julie Lind også med på basguitar. Tidligt i januar var jeg til
koncert i Stengade med Sean Nicholas Savage, Shaolin Showdown og Visitor Kane.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mest af alt dukkede op til det
udsolgte show for at høre, hvad Kociszewski gik og bryggede på derhjemme. Jeg
havde lyttet til ’Tomorrow And Forever’ på Soundcloud, og vidste, at Visitor
Kane havde supportet Choir Of Young Believers på en mindre Danmarks-tour sidste
efterår. Jeg var spændt, men også en smule på gyngende grund. Jeg har nemlig et
rimeligt anstrengt forhold til synthdrevet musik. Et forhold, der strækker sig mange
år tilbage, og som muligvis mere ligner en dårlig vane end selvdikteret animositet.
Lyt med på torsdag, d. 16.
februar, hvor jeg formodentlig bliver sat på lidt af en prøve, når Patrick
Kociszewski kommer forbi for at fortælle om Visitor Kane og den musik, der har
inspireret ham til at lave projektet. Det sker, kl. 18.00, på enten 98.9 FM
eller via den direkte livestream. Som noget relativt nyt kan man også fange
udsendelsen på Tunein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar