Jeg er vild med det musikalske landskab,
CS Nielsen bevæger sig rundt i på ’Jericho Road’. Hans nye album, der ligesom dét
også var tilfældet med ’Man Of The Fall’ fra 2012, har skilt vandene. Gud og
Djævelen, dialektik, skildringer af et Amerika, der måske er et produkt af hans
egen fantasi, tro, myter og traditioner, gentagelser, Dylan, Cash, Appalacherne,
sydens negro spirituels, delta-blues, jeg kunne blive ved.
I februar var CS Nielsen, der en
passant fylder 40 år i dag (tillykke), en tur i Guds eget land. Han besøgte
Arkansas og var til branchefestivalen Folk Alliance International i Kansas
City. Den rejse, håber jeg, han har lyst til at fortælle mere om, nu på
torsdag. Det er i øvrigt ikke første gang, at CS Nielsen er på besøg i Mod Strømmen.
Her den musik, han beværtede lyttere med ved besøget i 2012. Playlisten kan
formentlig give et clue om, hvilken retning udsendelsen på torsdag kan
tage.
1. CS
Nielsen - Man Of The Fall (2012)
2. Hank
Williams - I’m So Lonesome I Could Cry (1949)
3. The
Staple Singers - I Had A Dream (1958)
4. Bob
Dylan - Every Grain Of Sand (1981)
5. Townes
Van Zandt - Rex’s Blues (live) (1973)
6. CS
Nielsen - Makeup (2012)
7. Fisker
Thomas - Anna Lovinda (1977)
8. Johnny
Cash - Big River (1957)
9. Elvis
Presley - I Got A Feelin’ In My Body (1974)
10. Gillian
Welsh - Elvis Presley Blues (2001)
11. Skip
James - Devil Got My Woman (1931)
12. CS
Nielsen - Blood Of The Lamb (2012)
13.
Backdoor Red - Border Blues (2009)
14.
Indianna Dawn - Somebody’s Dead (2011)
15. Kaspar Vig - Skudår (2010)
16. De Efterladte - Den Nye Sang Er En Gammel Sang (2011)
17. Stanley
Brothers - Man Of Constant Sorrow (1959)
18. Mogens Wieth - Mandalay (1942)
CS Nielsen har nogle koncerter i den kommende tid. Den 17.
april optræder han sammen med præsten Søren E. Jensen ved et kombineret
koncert/foredrag i Hvalsø Kirke. Et par dage senere, d. 20. april, spiller han
solo i Kulturpaladset i Svendborg. Og den 5. maj, går han på scenen med CS
Nielsen Trio, der udover CS består af Kaspar Vig og Michael Lund i Lundforlund
Forsamlingshus, der ligger mellem Slagelse og Skælskør.
Lyt med på torsdag, d. 9. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM
eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar