0% i Mod Strømmen

Så kom den endelig. 0%’s debutplade, ’God Hates Young People’. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har rådyrket det kassettebånd, jeg har med demoer, der blev indspillet for over to år siden. Jeg har også spurgt bandet op til flere gange, om pladen ikke snart udkom? De har trukket lidt på skulderpartiet og svaret ”ved det ikke”. Nu er den her altså.

I pressematerialet fra Mastermind Records, bliver pladen blandt andet præsenteret således:

”Whether you just love that more sluggish, brown and worn out punk rock or is expecting a smack on your shiny face, 'God Hates Young People' provides. Not afraid of digging into either dusty rock ballads or moments of chaotic metal the album shows a band with a wish to push beyond punk and rock conventions without forgetting those instantly intuitive songs.”

I morgen, dvs. torsdag d. 31. august, kommer Peter Bonneman (Amdi Petersens Armé, Gorilla Angreb mv.), Per Gehard (Yahowa mv.) og Peter Larsen (The Monoliths mv.) atter forbi Mod Strømmen. Da de var på besøg i juni 2015, udmøntede det sig i denne playliste:

1. 0% - Caveman In Bathroom (demo) (2015)

2. 0% - Colours (demo) (2015)

3. Nirvana - Paper Cuts (1989)

4. Yahowa - A Healing Tune From The Forest Moon (2015)

5. Puff! - Identitätsverlust (2014)

6. Rain Parade - No Easy Way Down (1984)

7. The Warlocks - Shake The Dope Out (2002)

8. 39 Clocks - Shake The Hippie (1981)

9. Slæng´s - Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs (198?)

10. 0% - Original Man (demo) (2015)

11. 0% - Shark Song (demo) (2015)

12. The Pennywhistlers - Portland Town (live) (1966)

13. Johnnie Wright - Hello Vietnam (1965)

14. 0% - Gonna Die (demo) (2015)

15. Elevator To Hell - Three More Weeks (1996)

16. The Monoliths - No Energy (demo) (2015)

17. Sunbather - Waiting (2014)

18. 0% - Upper Base (demo) (2015)

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Gutter City på Gimle i Roskilde

I lige år er det Masnedøfortet på Masnedø, syd for Vordingborg, der lægger bunker og terræn til Gutter Island Festival. 2017 er et ulige tal, så i år skal man huske at stå af i Roskilde. Gutter City finder sted fredag og lørdag i den kommende weekend. Det er første gang, at arrangørgruppen har valgt at afholde Gutter City udenfor København.

Selvom, der er fornemme bands på plakaten som svenske The Nomads, der var det hotteste ensemble i Norden, da jeg hørte dem på Roskilde Festival i 1986, danske Orcas, behøver ikke yderligere præsentation her på siden, amerikanske Sleeping Beauties og norske Los Plantronics og der vistnok er et semi-tema med mexicanske/mellemamerikanske instrumenter, facetter, toner og klange, så har jeg valgt at koncentrere mig om et orkester, der har hængt ud med Hendrix og har røget fed med Teddy Kennedy.

The Flamin’ Groovies blev dannet i 1965 i San Francisco af sanger Roy Loney og guitarist Cyril Jordan. På det tidspunkt lagde de sig tæt op ad Mersey-beaten og på den måde mindede de lidt om bysbørnene i Beau Brummels. The Flamin’ Groovies fængende melodier blev verfet af brættet, ja nærmest slettet fra musikarkivalierne, da The Summer Of Love brød løs. Nu drejede det hele sig om lange jams, politiske tekster og virtuose individualister. Det morsomme ved det, er, at hverken Jefferson Airplane, Quicksilver Messenger Service og hvad byens store hippieorkestre ellers hed, var fra San Francisco. De var tilflyttere. De eneste, der kunne bryste sig af at være fra the City by the Bay var The Flamin’ Groovies.

Bandet debut-ep ’Sneakers’, som de selv havde produceret og udsendt, kom i 1968. EP’en, som spænder over garage-fuzz til halvtredser rock’n’roll, var der ingen, der tog notits af. Årets efter kom lp’en ’SuperSnazz’, som samtiden også overså. Det gik bedre for gruppens to næste album, der begge kom på Kama Sutra. I 1970 kom ’Flamingo’, hvorpå bandet fortsatte i det grimme rock’n’roll spor, for i 1971 på ’Teeanage Head’ at blive, det man i dag kalder proto-punk. Musikken peger fremad mod Jonathan Richman og Ramones med videre.

Marianne Faithful har senere fortalt, at det var Mick Jaggers og Keith Richards favoritalbum på det tidspunk. Hvilket Jagger selv har bekræftet. Han kaldte ligefrem ’Teenage Head’ for en bedre plade end ’Sticky Fingers’. Kort tid efter, at pladen var udkommet, meddelte den ene af hovedsangskriverne, vokalist Roy Loney, at han ikke havde lyst til at være med længere. Miriam Linna, der har slået på trommer i The Cramps, er medstifter af Norton Records og som i 1976 overtog fanzinet. ’The Flamin' Groovies Monthly’ fra Greg Shaw, da han fik for travlt med Bomp! Records, har udtalt, at The Flamin’ Groovies lyd indtil Roy Loney forlod bandet, var sådan The Rolling Stones ville have lydt, hvis de havde bygget videre på stilen fra Sun Records i stedet for Chess Records.

Efter Loneys afgang kom den kun 18-årige sanger/guitarist Chris Wilson med. En flot ung mand, der kunne bevæge sig som Mick Jagger. Bandet fortsatte med at turnere hårdt. De åbnede flere gange for David Bowie og spillede blandt andet sammen med The Kinks, Captain Beefheart og The Grateful Dead ved Bichershaw Festival i England i 1972. Jordan og Wilson bosatte sig i London, hvor de brugte al deres tid på at skrive musik. Med Wilson som medsangskriver blev der lagt mere vægt på det sangbare og harmonier, uden de dog brød med den energiske spillefacon, de havde oparbejdet. Med andre ord, den stilart, der i årene, som kom, blev kendt som powerpop. Da mulighed bød sig gik de i Rockfield Studios i det sydlige Wales, hvor de sammen med producenterne Dave Edmunds, ja den, Dave Edmunds, og allerede omtalte Greg Shaw, indspillede en række numre.

Deres pladeselskab, United Artists, valgte at udsende antidrug-sangen ’Slow Death’, som single. Hvilket førte til, at bandet mange gange sidenhen har spurgt sig selv, hvad nu, hvis singlen havde været ’If You Tore Me Down’ eller ’Shake Some Action’ fra de samme sessions, så havde tingene muligvis set anderledes ud? I de følgende år forsøgte Jordan i al fald at få 'Shake Some Action' afsat. Han vidste, han havde en utrolig god sang, et potentielt hit. Han var i Los Angeles og New York og besøgte flere byer i Europa. Lige lidt hjalp det. Tiden var ikke moden til ’Shake Some Action’ endnu.

Da rockkritikeren Greil Marcus i 2014, udgav bogen ‘The History Of Rock ‘n’ Roll In Ten Songs’ var han ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket nummer der skulle indlede bogen. ’Shake Some Action’ var for ham alt det rock’n’roll står for. Alt det han ville have rock’n’roll til at være.

Helt så glat gik det ikke, da Sire Records endelig udsendte The Flamin' Groovies fjerde album med titlen ’Shake Some Action’ i juni 1976. Meget symptomatisk for gruppen, så var det et af opvarmningsbandene, der stjal alt opmærksomheden, da The Flamin' Groovies headlinede 4. juli-koncerten i Roundhouse i Camden i London. På plakaten stod også The Strangles og Ramones. En skelsættende begivenhed i britisk punkrock. For hvem var til stede, da Ramones optrådte i den engelske hovedstad for første gang? Det spørgsmål går den britiske presse stadigvæk meget op i, her 41 år senere.

Men hvad med stakkels The Flamin' Groovies? Hvis Sire Records havde håbet på et gennembrud på bagkanten af punkrocken, så skete det ikke. Bandet udsendte ‘Flamin' Groovies Now’ og ’Jumpin' In The Night’ i henholdsvis ’78 og ’79. De var på tour med The Damned og The Police. Uden større gennemslagskraft. Efter et årti med hårdt arbejde gik The Flamin’ Groovies hvert til sit i 1981.

På lørdag står de på scenen i Roskilde. De har vistnok en ny plade med.

Spilleplan:

Fredag

19:00 The Toxics (FI)

20:30 Orcas - DK

22:00 Hola Ghost

23:30 The Nomads (Official) (S)

01:00 Los Plantronics (N)

Lørdag

19:00 Alabama Black Snakes

20:30 Sleeping Beauties (US)

22:00 Muck and the Mires (US)

23:30 Grande Royale (S)

01:00 Flamin' Groovies (US)

Hvis man er interesseret i forbindelse til Hendrix og jointen med Teddy Kennedy, så læs dette interview med Cyril Jordan fra 2014.

Fotoet er fra indspilningerne med Dave Edmunds i Wales i 1972.

Summertime Blues #18 (2017) (årets sidste). Spilleliste mandag, d. 28. august.

Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Radio Bluestime er tilbage på næste mandag, d. 4. september, kl. 18.00

“The B section must have been bursting at the seams: the Beatles and the Beach Boys, Big Star and the Byrds and Buffalo Springfield…”

“Although it’s identified with Los Angeles, the Paisley Underground has roots that extend about 400 miles to the north. Specifically, to Davis, California, a small college town near Sacramento. Even more specifically, to the UC Davis student radio station. That’s where Steve Wynn met Kendra Smith, shortly before they formed the Suspects and later the Dream Syndicate. That’s where Russ Tolman spun records before he joined the Suspects and later True West. Scott Miller of Game Theory spun records at KDVS, as did Guy Kyser of art punks Thin White Rope. It’s not unusual for college radio stations to attract music nerds, misfits, and budding musicians, but in the late 1970s nearly every DJ at UC Davis was a cult legend in the making.”

Anmeldelserne begynder så småt at løbe ind for den nye The Dream Syndicate-plade, ’How Did I Find Myself Here’, bandets første siden 1988. Men hvordan begyndte det egentlig for The Dream Syndicate og Paisley Underground-scenen, som de blev en del af i begyndelsen af firserne? Det bragte Stereogum en længere artikel om for et par dage siden.

Læs videre herunder…

Spillestedet Global. Efterår 2017. Playliste 24. august 2017

1. Ifriqiyya Électrique - Arrah Arrah Abbaina/Bahari/Tenouiba (2017) (14. oktober)

2. Yasmine Hamdan - Hal (2013) (4. november)

3. Ahmet Aslan - Geberiyorum (2015) (16. september)

4. Elektro Hafiz - Ne Diyeyim (2017) (18. november)

5. 47Soul - Intro To Shamstep (2015) (22. september)

6. Kasai Allstars feat. Basokin - Yangye, The Evil Leopard (2014) (27. oktober)

7. Jupiter & Okwess feat. Damon Albarn - Musonsu (2017) (3. november)

8. Dengue Dengue Dengue - Simiolo (2012) (8. september)

9. Filastine & Nova - Colony Collapse (2012) (17. november)

10. Groupa - Slängpolskor (2016) (29. september)

11. Derek Gripper - Jarabi (2012) (2. november)

12. Dimitris Mystakidis - O Doktor (2017) (15. september)

13. Yorkston/Thorne/Khan - Broken Wave (A Blues For Doogie) (2017) (26. oktober)

14. Barmer Boys - Manikar (2013) (25. august)

Først som sidst

I aften går Mod Strømmen Global. Det ser jeg som altid frem til. De næstkommende torsdage kommer henholdsvis 0% og The Monoliths på besøg. De har begge været forbi herværende udsendelse tidligere, men det er nu ikke det, jeg har tænkt mig at berette om nu og her. Jo, lad mig bare fortælle, at de begge har udsendt kodylt fede debut-lp’er på Mastermind Records for en uges tid siden, sådan rundt regnet. Og at dét selvfølgelig er årsagen til, at de kommer forbi studiet.

Når det er sagt, vil jeg slå et slag for, at man - først som sidst – ser deres fælles video-dagbog fra juli 2016, hvor de turnerede rundt i Midtvesten. Den er ganske enkelt eminent.  

Ben Gibbards ’Bandwagonesque’

Ved nærmere eftertanke, så er det sidste album, jeg for alvor har hørt med Ben Gibbard, hovedmand i Death Cab For Cutie, samarbejdet med Jay Farrar fra Son Volt, hvor de på baggrund af en fælles kærlighed til Jack Kerouacs bog, ’Big Sur’, udgav albummet ’One Fast Move Or I'm Gone’, helt tilbage i 2009. Lyrikken var bygget op omkring Kerouacs prosatekst, der mest af alt handler om at komme sig over et nervøst sammenbrud forårsaget af sprut. Udgivelsen hørte jeg meget i en periode, men det er efterhånden lang tid siden, at jeg har sat den på. Sådan går det ofte. Siden dengang er der kommet et par Death Cab For Cutie-skiver og Gibbards egentlige solodebut ’Former Lives’ i 2012.

Jeg har lidt på fornemmelse, at det samme kan komme til at ske med Ben Gibbards nye plade, hvor han fortolker hele Teenage Fanclubs jingle-jangle, powerpop mesterværk ’Bandwagonesque’ fra 1991. Altså hører det et par gange, hvorefter det mere eller mindre mod min vilje, forsvinder i den store glemmekasse. Gibbard har flere gange nævnt Glasgow som den by, han musikalsk føler sig mest beslægtet med, næstefter hjembyen Seattle, naturligvis.

Herunder beretter Ben Gibbard om, hvorfor det netop blev ’Bandwagonesque’, han gav sig i kast med at lave og ikke Emitt Rhodes solodebut, som det ellers havde været planen.

Hele Gibbards ’Bandwagonesque’ er at finde på youtube. Her et par godbidder…

Spillestedet Global de kommende måneder i Mod Strømmen

Som sædvanlig, får jeg næsten lyst til at sige, disker Global op med den ene lækkerbisken efter den anden henover efteråret. På flyeren herover har spillestedet endog ikke omtalt Kasai Allstars fra Den Demokratiske Republik Congo, der nok er et af de største navne på verdensscenen i disse år. Jeg kan også nævne de seks særdeles spændende koncerter, som de har arrangeret i samarbejde med foreningen NASIM (Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten). The Dwarfs of East Agouza, Asmet Aslan, 47SOUL, Shermin Movaffaghi og Hashem Kashef, Ifriqiyya Électriques, samt Yorkston/Thorne/Khan. Og så er jeg ikke engang sikker på, om Global overhovedet er færdige med at booke navne til efterårsprogrammet.

Uanset hvad, så er der næsten altid garanti for musikeksperimenter, både det kantede, det originale, det syrede, det traditionelle og blandingsgodset med meget mere, når folkene fra Global kommer forbi Mod Strømmen, for at præsentere og spille musik fra koncertudbuddet de kommende måneder. Stil ind nu på torsdag, d. 24. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein og den direkte stream.

Summertime Blues #17 (2017). Spilleliste mandag d. 21. august.

Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Formodentlig mere til søndag formiddag end lørdag aften. Dendron Records hylder sig selv.

Dendron Records er et lille københavnsk plademærke, der har specialiseret sig i eksperimental musik. Hovedsagligt indenfor folk, lo-fi og psych. Ens for de artister fra selskabet, jeg har stiftet bekendtskab med, er god tid. Eller måske rettere sagt, eftertanke og en engels tålmodighed. Sådan forestiller jeg mig det. Musikken lægger i al fald op til det. Dendron er jo også det græske ord for træ. Træer som tavse vidner, hvad træet, der har stået der århundrede efter århundrede, kunne fortælle, stamtræet, et træ uden rødder vælter, et træ med rødder bliver på et tidspunkt en del af skoven. Associationerne er mange. Nevermind, Dendron Records holder meget af træer.

For kort tid siden, udkom sampleren ’Dendronephthya’, (dendronephthya er en koloni af koraller, der på dansk vistnok hedder søtræer), hvortil der blev trukket lod om, hvem af selskabets kunstnere, der skulle cover hvem. De enkelte måtte så selv bestemme, hvilken skæring de ville indspille.

TAIGA TAIGA spiller DreamCamERA - First Track

DreamCamERA spiller Tidebound - First Morning

Tidebound spiller Broken Birdie - Capital Of Death

Broken Birdie spiller Bird Séance - The Road

Bird Seance spiller Mute Swimmer - Different Name

Mute Swimmer spiller Moongazing Hare - Wild Nothing

Moongazing Hare spiller Own Road - Slow Keys

Own Road spiller Teamforest - Leave The North, Head Southwards

Philip Bückle spiler TAIGA TAIGA) - Locvsts

TAIGA TAIGA spiller DreamCamERA) - Last Track

Bleach Blondes. Playliste 17. august 2017

1. Bleach Blondes - Midnight Fever (2017)

2. Slowdive - Star Roving (2017)

3. Radiohead - No Surprises (1997)

4. The Fat White Family ‎- Touch The Leather (2014)

5. Bleach Blondes - Am I The Same (2017)

6. The Spyrals - Lonely Eyes (2012)

7. Collider - Axis (demo) (2016)

8. Dead Vibrations - Swirl (2017)

9. Bleach Blondes - Shaking Blues (2017)

10. Sort Sol - ...Like A Trance Like... (2017)

11. Chris Isaak - Wicked Game (1989)

12. Grinderman - Evil (2010)

13. Townes Van Zandt - Pancho And Lefty (1972)

14. Ride - Drive Blind (1990)

15. Kyuss - Mudfly (1995)

16. Ryan Adams & The Cardinals - Magnolia Mountain (2005)

17. Bleach Blondes - Fuzz Pedal Girls (2016)

I dag er det fyrre år siden, at Elvis tjekkede ud

Bleach Blondes i Mod Strømmen

“Since the formation in late 2014, the Copenhagen trio Bleach Blondes have carried the torch for the uncompromising alternative rock. With their captivating rhythms, thrilling riffs and authentic nerve the band is the successor to the sound of The Jesus and Mary Chain, BRMC and RIDE. And so in a veil of smoke and reverb, songs of omnipotence, ego death and French poetry from the 19th century are born and raised with an intensity that can be measured on the Richter scale. Their critically acclaimed debut album from 2016 ‘You Could Take The Whole World To Bed With You' got attention and airplay throughout Europe and gave the band their own headline shows and supporting jobs for bands such as Sunflower Bean (US) and The Telescopes (UK)”

- således bliver Bleach Blondes præsenteret til lørdagens koncertarrangement i KB18, hvor de sammen med Collider varmer op for svenske Dead Vibrations.  

I al beskedenhed kan jeg oplyse, at alle tre orkestre tidligere har været i Mod Strømmen. Og nu vender Bleach Blondes altså tilbage. Den umiddelbare grund er deres nye ep ’Health’, der er blevet masteret i Abbey Road Studios af Sean Magee, som blandt andet har remastereret Beatles, Ramones, Captain Beefheart og Rolling Stones. ’Health’ skulle efter sigende være mere eftertænksom end gruppens tidligere udspil.

Her playlisten fra d. 16. februar 2016, hvor Bleach Blondes besøgte Mod Strømmen for første gang.

1. Bleach Blondes - My Seven Traits (2015)

2. Holy Wave - Albuquerque Freakout (2012)

3. Ride - Like A Daydream (1990)

4. Slowdive - Alison (1993)

5. Flyying Colours - Wavygravy (2013)

6. The Jesus & Mary Chain - Down On Me (1987)

7. Birthday Party - She's Hit (1982)

8. Bleach Blondes - Backhand Compliment (2016)

9. The Mekons - Where Were You (1978)

10. Savages - City's Full (2013)

11. The Libertines - Time For Heroes (2002)

12. Bleach Blondes - Open Doors (2016)

13. The Brian Jonestown Massacre - Pish (2015)

14. Father John Misty - Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins) (2015)

15. Pixies - Greens And Blues (2014)

16. Lyres - Help You Ann (1983)

17. Bleach Blondes - You Could Take The Whole World To Bed With You If You Would (2016)

Stil ind, nu på torsdag, d. 17. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Summertime Blues #16 (2017). Spilleliste mandag d. 14. august.

Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Boots Of Spanish Leather...

Ballard inspirerer stadig…

Jeg har tidligere omtalt Bandcamps fremragende artikelbase. For et par dage siden, bragte siden en feature om, hvordan den engelske forfatter J.G. Ballards dystopier stadigvæk påvirker moderne musik.  Det gør den med eksempler fra Fujiya & Miyagi, Thierry Müller, The Bug mv.

“Ballard hit on a rich seam of inspiration in the mid-to-late ‘70s, turning out novels like Crash, Concrete Island, and High-Rise which would exert a powerful influence on the emerging language of punk, post-punk, and new wave. Groups like The Human League, The Comsat Angels, and Ultravox were all Ballard disciples, and many quoted him explicitly. Joy Division cribbed the song title “Atrocity Exhibition” from Ballard’s 1970 experimental fiction collection, while Daniel Miller, CEO of Mute Records, began his music career as The Normal with a song, “Warm Leatherette,” based on Ballard’s 1973 novel Crash, a self-described “psychopathic hymn” to the erotic potential of the car crash.”

Læs og hør videre herunder

Shoot From The Hip #3. Playliste 10. august 2017

1. Uranium Club - God's Chest (2016)

2. The Soft Boys - Wading Through A Ventilator (1977)

3. 0% - God Hates Young People (2017)

4. Robert Forster - Let Your Light In, Babe (2008)

5. Terry - Give Up The Crown (2017)

6. Trevor - Sensual Mediation (2017)

7. Ifriqiyya Electrique - Lavo/Baba Marzug /Sidi Saad /Allah (2017)

8. Tobin Sprout - Future Boy Today/Man Of Tomorrow (2017)

9. Flowers Must Die - Hey, Shut Up (2017)

10. Gnod - Bodies For Money (2017)

11. Siouxsie & The Banshees - Nicotine Stain (1978)

12. The Rangoons - Lunatic/Shadow (2015)

13. The Bats - Walking Man (2017)

14. Larry Weiss - Rhinestone Cowboy (1974)                           

15. Glen Campbell - Sadly Beautiful (2008)

16. Peter Perrett - Living In My Head (2017)                            

17. Peter Perrett - Woke Up Sticky (1996)

18. Bleach Blondes - Taste The Serpent's Tongue (2016)

19. The Monoliths - Xenomorph (2017)                                    

20. The Dwarfs Of East Agouza - Clean Shahin (2016)

21. Fairport Convention - Si Tu Dois Partir (1969)

22. Lee ''Scratch'' Perry - Therapist (2016)

23. The Rolling Stones - Heaven (1981)

Noget om Shoes

“Much ink has been spilled debating the meaning of the band's name. John absolutely insists that he was unaware of a CBS News interview from February 10, 1964, in which John Lennon, dismissing a similar question about their moniker, quipped, "It means Beatles, doesn't it? But that's just a name, you know, like 'shoe'." Paul McCartney immediately chimed in, "The Shoes, you see? We could have been called the Shoes for all you know." But if the band's name was intended to be an intentional evocation of that moment, there would certainly have been a "The," which there isn't. Asked why, John says, "I guess Shoes just sounded right... like 'look at those cool shoes' or 'where are my shoes?' ... it was like Sparks or Wings or Faces or even Big Star... The first time we heard the 'the' was from a writer...we winced and corrected him. 'No, no…it's just Shoes.' ... 'The Shoes' just rubbed us wrong.”

- fra ‘Boys Don’t Lie: A History of Shoes’ af Mary E. Donnelly og Moira McCormick. 2013.

Rundt omkring på nettet forsøger ildsjæle at tale Shoes debutplade, ’Black Vinyl Shoes’, fra 1977, op til at have samme powerpop kvaliteter som Big Stars 3rd, så langt vil jeg ikke strække mig. Albummet blev indspillet i en dagligstue i Zion i Illinois, bandets hjemby. Det udkom i 1000 eksemplarer på Shoes eget pladeselskab Black Vinyl Records og blev solgt i lokale pladeforretninger og via en postordreaftale med magasinet Bomp! Om jeg tager fejl med hensyn til pladens kvaliteter, kan I selv vurdere herunder. PVC Records fandt i øvrigt pladen så fremragende, at de genudgav den i november 1978.

Her er hele debutalbummet:

En originaludgave af ’Black Vinyl Shoes’, står vist i omkring 1200 - 1300 kr. i dag. 

Shoot From The Hip #1977 (igen) i Mod Strømmen

By popular demand og fordi et kært redaktionsmedlem ikke mente, at vi nåede omkring året 1977 i den udsendelse, som vi sendte i slutningen af april, laver vi en to’er. I år er mange plader fra 1967 blevet fejret. Halvtreds år og alt dét der. For mit eget vedkommende, må jeg ærligt indrømme, at 1977 har været mere vedkommende. Der er flere album fra dét år, som rangerer blandt mine favoritter, end fra the year of summer of love. Det har mest af alt, nok noget med min alder at gøre.

Her en bid af introduktionen til det første program og hvilke sange vi nåede at spille.

”1977 var et år med et magnifikt udvalg af musik. Indenfor årets første måneder udkom ‘Rumours’ med Fleetwood Mac, der har solgt mere end 45 millioner eksemplarer på verdensplan. Do-it-yourself debuten ’Spiral Scratch’ med Buzzcocks, der kostede 500 £ at lave. Guitarrock-albummet ’Marquee Moon’ med Television, der blev kaldt ”a new dawn in rock music". Og forleden var det fyrre år siden, at den første af Iggy Pops to plader fra 1977 udkom. På ’The Idiot’ bevægede Osterberg sig væk fra det hårdtslående Stooges-udtryk og ind mod et nyt og mere introspektivt og selvreflekterende univers. Jeg skal heller ikke glemme alle de fantastiske debutsingler dét Herrens gode år bød på.”

1. The Clash - 1977 (1977)

2. The Weirdos - Destroy All Music (1977)

3. The Jam - In The City (1977)

4. Wire - Ex Lion Tamer (1977)

5. Richard Hell & The Voidoids - Blank Generation (1977)

6. Johnny Thunders & The Heartbreakers - Born To Lose (1977)

7. Television - Venus (1977)

8. Bob Marley & The Wailers - Turn Your Lights Down Low (1977)

9. Curtis Mayfield - Doo Doo Wap Is Strong In Here (1977)

10. The Congos - Fisherman (1977)

11. Donna Summer - I Feel Love (1977)

12. Question Mark - Scram Out (1977)

13. Gil Scott-Heron & Brian Jackson ‎- Racetrack In France (1977)

14. Suicide - Cheree (1977)

15. The Sex Pistols - Pretty Vacant (1977)

16. Ramones - Here Today, Gone Tomorrow (1977)

17. Wayne County & The Electric Chairs - Fuck Off (1977)

18. The Real Kids - Raggae Raggae (1977)

19. Ian Dury - Sex & Drugs & Rock & Roll (1977)

20. The Beach Boys - Johnny Carson (1977)

21. Rod Stewart - You're in My Heart (The Final Acclaim) (demo) (1977)

22. Althia & Donna - Uptown Top Ranking (1977)

23. C.V. Jørgensen - Hamburger Sally (1977)

24. David Bowie - Heroes (1977)

Hør den første 1977-udsendelse herunder.

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag d. 10. august, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Summertime Blues #15 (2017). Spilleliste mandag d. 7. august.

Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

’Home For Lost Souls’

For nogle år siden, havde jeg en kort flirt med Leeds-projektet The Declining Winter. Indenfor den seneste uges tid er affæren så småt blomstret op igen. Der skulle ikke så meget til. Medvært Jan Damage Petersen nævnte dem i forbifarten i sidste uges sommerudsendelse. Da vi optog ’Trist Torsdag’, som vi så opfindsomt navngav temaprogrammet, et par dage efter Roskilde Festival 2017, gled The Declining Winters fremragende 2015-udgivelse ’Home For Lost Souls’, ind blandt en masse grupper og solister, hvis musik ville have været repræsentativt for temaet, hvis vi havde haft mere tid. Nevermind, det korte af det lange er, at jeg har fundet albummet frem igen.

Højere oppe kaldte jeg The Declining Winter for et projekt. Det er i og for sig også rigtigt, det begyndte nemlig som et sideprojekt til indiebandet Hood, som brødrene Richard og Chris Adams dannede i begyndelsen af halvfemserne og som udkom på Domino. Hovedmanden i The Declining Winter er Richard Adams. Bandets første udgivelse daterer sig tilbage til 2007. Året efter debuterede de med ’Goodbye Minnesota’. I de efterfølgende år var de temmelig aktive, de forsøgte sig endog med en single til VM i fodbold i 2010, der dog hurtigt gik i glemmebogen.

Efter flere års tavshed vendte The Declining Winter, som nu udelukkende bestod af Richard Adams plus særligt indbudte gæster, tilbage i 2013. 10”’eren ’Fragment 5’ blev udsendt på et fransk plademærke og året efter kom kassettebåndet ’Lost Songs’. Nu er jeg så endelig fremme ved ’Home For Lost Souls’, som jeg virkelig har nydt at lytte til i den seneste, meget regnfulde uges tid. Selve albumtitlen skulle referere til et vandrehjem, hvor Syd Barrett opholdt sig i en længere periode i begyndelsen af halvfjerdserne. Titlen sætter også ligesom stemningen. Det er nedbarberet, enkelt og smukt. Ikke smukt i gængs forstand, men det er somom, at der undervejs bliver lagt nogle personlige problematikker og spøgelser til hvile. Det er også somom, at landskabet i Yorkshire indgår som et musikalsk bagtæppe. Dalene, de grønne marker, stendigerne, den åbne lynghede, minedrift og industriel fortid, spiller alle en rolle, når jeg lytter til pladen.

Trist torsdag. Playliste 3. august 2017

1. Joe Ely - Treat Me Like A Saturday Night (1977)

2. Sparklehorse - It's A Wonderful Life (2001)

3. American Music Club - I've Been A Mess (1993)

4. Rodney Crowell - I'm A Mess (2012)

5. Elliott Smith - Rose Parade (1997)

6. Iron & Wine/Calexico - Dark Eyes (2007)

7. Codeine - Cave-In (1990)

8. Richmond Fontaine - I Can't Black It Out If I Wake Up And Remember (2016)

9. Karate - There Are Ghosts (1998)

10. Townes Van Zandt - Hunger Child Blues (demo) (1966)

11. Smog - Cold Blooded Old Times (1999)

12. Lucinda Williams - Are You Down? (2001)

13. Galaxie 500 - Melt Away (1990)

14. Dave Alvin - California Bloodlines (2006)

15. Songs: Ohia - Lioness (1999)

16. Willard Grant Conspiracy - The Work Song (1999)

17. Nick Drake - The Thoughts Of Mary Jane (1969)

18. Gene Clark & The Flying Burrito Brothers - She Darked The Sun (1970)

Road Tripping: Dag 6

VARDE – FAABORG – JUNGSHOVED

Johnny Jenkins - Bashful Guitar

Bronx River Parkway - Chum's Pimpage

Shu-bi-dua - Hvad kan man få for en 10'er

Pere Ubu - 414 Seconds

The Grateful Dead - Estimated Prophet

Camera Obscura - This Is Love (Feels Alright)

My Indole Ring - Silk Road

The Everly Brothers - Little Old Lady

The Cars - Since I Held You

Don Covay - Mercy, Mercy

4 Guys From The Future - I'll Take You Away

Thee Attacks - The Only One I Love

Aidan Smith - Happiness Is A Warm Gun

Noel Gallagher's High Flying Birds - The Death Of You and Me

The Love Coffin - New Morning Light

They Might Be Giants - Stone Cold Coup d'Etat

Steve Earle - Ashes To Ashes

Marie-Louise Munck - All The Time In The World

Jim Croce - Next Time, This Time

My Bloody Valentine - I Need No Trust

The Sports - Live, Work & Play

Bat For Lashes - Horse And I

Loretta Lynn - Out Of My Head And Back In My Bed

Boogarins - San Lorenzo

Eleanor Shaw - Dear Santa

Lightnin' Hopkins - Sad News From Korea

Natalie Merchant - I Was Born

Paul McCartney - Singalong Junk

Janka Nabay & The Bubu Gang - Stop Jealous

Gospel Creators - I'm A Child Of My God

The Other Four - Once And For All Girl

The Real Kids - All Kindsa Girls

Deacon Blue - He Looks Like Spencer Tracy Now

Echo Minott - Judge & Jury

Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos - Thanks And Praise

The Dixie-Cups - Iko, Iko

Tanya Donelly - Long Long Long

Paul Westerberg - Waiting For Somebody

Bo Diddley - Say Man

The Shins - Bait And Switch

Division Of Laura Lee - Stereotype

Dengue Fever - Sleepwalking Through The Mekong

Push Kings - Pop Phenomenon

Max Frost & The Troopers - Shape Of Things To Come

Treehouse - Path To Glory

Kottarashky & The Rain Dogs - Aman Aman

Shu-bi-dua - Knuden

Prince - Reflection

Killing Joke - Asteroid

The Lords Of The New Church - Kiss Of Death

Psychic Twin - While I'm Alive

The Kinks - Acute Schizophrenia Paranoia Blues

XTC - Things Fall To Bits

Daevid Allen Weird Quartet - The Cold Stuffings Of November

The Flys - Love And A Molotov Cocktail

Love & Rockets - Love Me

Higher Authorities - Another Time, Another Place

Jaqui & Jeanette - 194 Radio City

Algiers - Walk Like A Panther                            

11^th Street Kids - Drop Dead (I Don't Care)

Sidi Touré - Waayey : The Butcher

Harlem - Tila And I

Polska Radio One - Surf 2

Ksiezyc - Mglista

New Order - Crystal

John Coltrane & Paul Quinichette - Vodka

David Bowie - Win

The Blind Boys Of Alabama with Lou Reed - Jesus

Chris Bell - Psychedelic Stuff

Dennis Payne - The Conscience Of You

Family Fodder - Debbie Harry

Blitzen Trapper - Crazy On You

Money Your Love - Prima Ballerina

Mad Professor Meets Prince Fatty - Fanfare Dub

Donnie Iris - Ah Leah

Prince - 3121

Madness - Soul Denying

The Masters Apprentices - War Or Hands Of Time

Bob Dylan & The Band - Spanish Is The Loving Tongue

Foto 1: Fotostat. Faaborg Museum

Foto 2: Vesterport, Faaborg.

NB: Endelig dukkede der to numre op med gruppen med de ti sange. Det er ikke Prince. Han er solist.

Road Tripping: Dag 5

VARDE – RIBE – VARDE

(med et længerevarende stop i Ribe og et kortere ophold ved Vadehavet ud for Ribe)

Tom Waits - Murder In The Red Barn

Prix - Love You All Day Long

Landing - Shifts

Rainman - You Will Be Freed By Me

Dr. John - Woman Is The Root Of All Evil

Gonzo Morales - Listen          

George Smith - Yes Baby

Marvin Foddrell - Reno Factory

Alice Coltrane - Something About John Coltrane

King Tuff - Sun Medallion

Spiritualized - So Long You Pretty Thing

Johnny Rivers - Summer Rain                           

Lefty Frizzell - You Can Go On Your Way Now

Dao Bandon - Lam Kiew Sao Lam Noi

Tom T Hall - Cloudy Day

The Who - I Can't Explain

Tony Clarke - The Entertainer                           

Johnny Thunders & The Heartbreakers - One Track Mind

Little Steven & The Disciples Of Soul - Angel Eyes

The Rolling Stones - The Under Assistant West Coast Promotion Man

Tame Impala - Past Life

Tommy Roe - Moontalk

Death - Open Road                  

Kim Salmon & The Surrealists - Rose Coloured Windscreen                                                        

The Dirtbombs VS King Khan & His Shrines - Born In A Haunted Barn

El Tarro De Mostaza - El Ruido Del Silencio

Hank Ballard & The Midnighters - Finger Poppin' Time

The Carolina Kings - I Heard Of A City

Songhoy Blues (feat. Iggy Pop) - Sahara

The Bongos - The Bulrushes

Madeleine Peyroux - I'm Gonna Sit Right Down And Write Myself A Letter

Røde Mor - Fuglen Over Rio Grande

Mary Weiss - Stop And Think It Over

My Morning Jacket - It Makes No Difference

Foto 1: Hans Adolph Brorson og Hans Tausen. Ribe.

Foto 2. Mindeplade. Ribe.

NB: Jeg begynde så småt at tvivle på, om jeg alligevel ikke havde lagt gruppen med de ti nummer ind på iPoden. Dagen bød under alle omstændighed ikke på nogle af deres sange. Læs mere her. 

Sommerradio #6. Trist torsdag med Jan Damage

Titlen på ugens sommerudsendelse er som sådan ikke forkert. Den er bare lidt dum, men vi kunne ikke finde på noget bedre. Vi går ned i tempo, det bliver dystret, mørkt, glædesløst og fortvivlende. Vi graver os ned i americana, sadcore og beslægtede stilarter. Dyrker hjertesår, livslede, dysfunktionel adfærd, misbrug og vold. Det bliver ikke spor morsomt.

Stil ind, nu på torsdag, d. 3. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.