Nu på onsdag, d. 1. november,
udgiver Klimaforandringer deres anden plade. Den har fået titlen ’Slægt’.
Gruppen inviterer til releasefest på Harbo Bar i Blågårdsgade, kl. 19.00. Her
vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med skiven, drikke gratis øl og
hører en ”opturs-DJ” spille ”verdens bedste musik”, som det hedder et
sted.
Dagen efter kommer hovedmanden,
komponist og guitarist, Lars Bech Pilgaard forbi Mod Strømmen. Pilgaard har
haft og har stadig sin gang i flere københavnske jazzundergrunds-ensembler,
såsom Svin, Sav, og Bavaria. Han spiller også sammen med Bisse.
På torsdag bliver det Klimaforandringer,
der er i centrum. Et band, Pilgaaard dannede for nogle år tilbage for at forene
hans ”fascination af afrikansk musik med
støjrock” og ”danske tekster efter
afrikansk forbillede”, som han, fortalte Passive/Aggressive, kort tid før
udgivelsen af Klimaforandringers første plade, ’Ånder’. I samme interview,
beskriver P/A, Lars Bech Pilgaards solomusik, som ”særligt repetitiv, men al hans musik er samtidig i sin grundform
foranderlig og rastløs, hvilket også forklarer udforskningen af etniske
skalaer. Altså etnisk hele vejen fra Vestjylland til afrikansk musik og indisk
raga.”
Stil ind, kl. 18.00, nu på
torsdag, d. 2. november, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar