Seperate sider

tirsdag den 14. november 2017

Spines i Mod Strømmen


For et års tid siden, udsendte Spines deres skarptskårne debut-12”, ’Lymph Nodes’, via Subsurburban. En fængende, dyster, jordslået udgivelse med en benhård og til tider kold lyd. Akkurat som skal det være. Trioen er nemlig en del af den florerende postpunk-scene i København, der de senere år er vokset kraftigt i omfang og har opnået international opmærksomhed. 

I løbet af efteråret har Spines været i studiet for at indspille materiale til en opfølger til ’Lymph Node’. Produktionen er nu så langt fremme, at gruppen har premiere på en ny sang i Mod Strømmen, nu på torsdag. Hvilken kurs de nye kompositioner har taget, ved jeg ikke, men her er pladen fra sidste år.


Spines spiller i København og Aarhus, fredag og lørdag i denne uge. Fredag præsenterer Klub Double Dip bandet sammen med Tugboat på Bakken i Kødbyen, og dagen efter gælder det Tape i Aarhus, hvor Tugboat og Tots også optræder.

Før det besøger trioen Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 16. november, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar