Seperate sider

torsdag den 15. februar 2018

Anklager om mordforsøg og angreb med dødbringende våben…



I sidste uge meddelte Peter Perrett, at han må udskyde den planlagte turné til USA og Canada, som skulle have taget sin begyndelse i Toronto, d. 28. februar, på ubestemt tid. Han har ikke været i stand til at få indrejsetilladelse til USA. Der bliver ikke nævnt nogen specifik grund til afslaget, men mon ikke, det er de gamle anklager om mordforsøg og angreb med dødbringende våben, der spøger?

I 1980 var The Only Ones support for The Who på deres US-tour. Gruppen spillede også en række selvstændige job og tog allerhelvedes mange stoffer. Sidstnævnte behøver jeg vist ikke forklare nærmere. The Only Ones havde optrådt på The Old Waldorf i San Francisco, og ventede nu kun på et indenrigsfly til New York, hvor de skulle spille deres sidste job. Perrett havde lejet en bil. Og ja, nu får han selv ordet, eller det vil sige, jeg citerer ham fra Nina Antonias bog, ’The One And Only. Peter Perret - Homme Fatale’, der udkom i 1996.

”I’d parked the car and everybody else got out and went to the coffee shop. I was the last one to get out of the car when the attendant came up, grabbed me and pushed me up against the wall and told me to move it. I got back into the car, he was standing there with a smirk on his face. I reversed and drove fast towards him. It was like slow motion, his face changed from a smile to sheer horror the closer I got to him. To begin with, he thought I was just going to drive fast and stop at the last moment, but I didn´t. I hit him with the front of the car, he flew back over the dustbins in a kind of backwards somersault. The last thing I remember was his feet going up in the air.”

Et par dage efter, hvor bandet var nået frem til New York, fik Peter Perrett et opkald fra CBS, der anmodede ham om straks at vende tilbage til San Francisco, hvor han var anklaget for mordforsøg og angreb med dødbringende våben. Det er vist unødvendigt at sige, at Perrett ingen intentioner havde om at melde sig selv. Kort tid efter drog bandet hjem til England.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar