Seperate sider

mandag den 12. februar 2018

‘From philiproth@gmail.com to rzimmerman@aol.com’


Minsandten om det ikke allerede er ti år siden, at jeg senest dykkede ned i et album, Amy Rigby medvirker på. Dengang var det den glimrende debut med hendes ægtemand, Wreckless Eric, der bare var navngivet, ’Wreckless Eric & Amy Rigby’. Siden da har de udgivet ’Two-Way Family Favourites’ og ’A Working Museum’, i henholdsvis 2010 og 2012. Lad være med at spørge mig, hvorfor jeg ikke fik fulgt op på de to seneste. Jeg har ikke et fornuftigt svar.

Den 23. februar er Amy Rigby tilbage i eget navn med albummet, ’The Old Guys’. På udgivelsens tolv sange tager Rigby favntag med dagligdagen, hylder gråhårede helte, skildrer forkærligheden for bøger og hendes gammeldags agtelse for forfattere. Sidstnævnte kan man høre i denne smagsprøve, hvor Rigby forestiller sig, hvad Philip Roth kunne have skrevet til Bob Dylan efter han modtog Nobelprisen i litteratur. En pris, der formentlig står højt på Roths egen ønskeseddel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar