Dysfunktionel eksperimentalpop

Glasgow 2005 eller deromkring. Den amerikanske sanger Jihae Simmons var flyttet til byen, fordi hun elskede Orange Juice og Belle & Sebastian. Multiinstrumentalisten Patrick Doyle fra Keith i det nordøstlige Skotland, var egentlig på vej til Sunderland for at læse på universitet, men han syntes det var sjovere i Glasgow, så han blev hængende. Guitarist Roxanne Clifford fra Manchester var kommet til byen for studere kunst. Violinist Joan Sweeney, Graeme Ronald, der spillede I Mogwais liveopsætning, samt trommeslager Colin Kearney, boede allerede i Glasgow.

Det er på en trist baggrund, at jeg her nævner medlemmerne af The Royal We. Forleden morgen læste jeg nemlig, at Patrick Doyle var død, kun 32 år gammel. Min indgang til Doyle var netop The Royal We, der udgav et fremragende, skævt popalbum på Stephen Pastels selskab, Geographic Records, i 2007. Vel at mærke et popalbum, der ikke umiddelbart lød som noget andet på Glasgow-scenen på det tidpunkt. Orkestret lød som et dysfunktionelt konglomerat af bands som Orange Juice, ESG og The Raincoats. Da albummet kom på gaden var gruppen allerede gået i opløsning.

Simmons tog hjem til USA. Mens de andre fortsatte i en række andre musikalske projekter. For Doyles vedkommende, der forøvrigt ses på bagside-fotoet på Belle & Sebastian-udgivelsen, ’The Life Pursuit’, fra 2006, så spillede han i Sexy Kids, Correcto, Veronica Falls og soloprojekterne Boys Forever og Basic Plumbing.