“Ok, OK! Var det rigtigt? Men der var det der dyr, men der var det der
dyr, der var det der dyr!” Mød den etno-københavnske tale-guitar-demagogiske
musikgruppe Spost, der nyder tilværelse som et frit, vanvittigt og dansksproget
orkester med både fragmenterede, multimelodiske, dorske, slaviske, monotone,
østjydske, atonale og andre uventede elementer.”
Var det virkelig helt tilbage i 2012,
at jeg læste om Spost for første gang? Under overskriften ’Spost - vanviddets
blobberi’, skrev Passive/Aggressive ovenstående. Der her fem år senere måske
stadig står som den bedste beskrivelse af bandet.
I februar udgav noise-, art- og
improorkestret deres anden plade, ’Monkey Face’. Debuten, ’Manio Døs’, kom i
2012 og Infinite Waves har også udsendt kassettebåndet, ’Pussycatificering’. I
2018 er Spost stadig Spost. Andet vil selvfølgelig også have være interessant.
Det rablende, men ikke meningsløse vanvid er stadig til stede på den nye skive,
som bandet selv har udgivet.
Den eneste anmeldelse, jeg har
fundet af ’Monkey Face’, stammer minsandten endnu engang fra Passive/Aggressive.
”Udgangspunktet er fortsat impro-støj med hoppende, hakkende og
larmende guitarfigurer og -flader (ved Claus Haxholm, Jan S. Hansen, Kristian
Poulsen og Mathias Sæderup) samt Jonas Okholms strøm af mere eller mindre
ituslået sprog (halve sætninger, ord og lyde) i fremtrædende roller. Det
afgørende nye på “Monkey Face” er dog introduktionen af trommemaskine i stedet
for trommesæt på størstedelen af pladen. Hvor Toke Flyvholms bevægelser på
trommesættet i forening med Kasper Thems bas før stod en for væsentlig del af
den skramlede energi, der blev sluppet fri i forløbene, er det på “Monkey Face”
en mere afmålt rytmisk signatur, der præger udtrykket. På flere numre udgør en
enkel stortromme en form for styrende puls, hvilket fremhæver det
trancefremkaldende element, som altid har været til stede hos Spost. Det bliver
dog aldrig statisk, da det rytmiske mønster konstant muterer og arbejder sig
nye steder hen.”
Stil ind i morgen, torsdag d. 17.
maj, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar