Jeg har faktisk gået rundt og
glædet mig til at høre GospelbeacH i Ideal Bar, nu på mandag. Men det, er jeg
åbenbart én af de eneste, der har. Koncerten er i al fald blevet aflyst på
grund af manglende interesse, går jeg ud fra. Samme indifference finder man
ikke på den anden side af Sundet. Bandet spiller nemlig dagen efter på Folk å
Rock i Malmø, der ikke har problemer med at trække publikum til. Det er ikke
første gang og helt sikkert ikke sidste gang, at det sker. For et par år siden,
var jeg i Malmø for at høre Freakwater, der var på tour med deres fremragende
comeback-plade, ’Scheherazade’. Selvom de overnattede og tilbragte det meste af
deres tid i København, var der ingen spillesteder her i byen, der havde turde
at binde an med deres dystre alternative countryrock. Den hjælpsomme og
fornuftige læser vil selvfølgelig bare foreslå, at jeg tager til Malmø på
tirsdag, mens den mere grove og ubønhørlige vil tilføje, hvis du er så
forhippet på at høre GospelbeacH og ikke kan tirsdag, så kan du indfinde dig i Gøteborg
lørdagen efter.
Nevermind, jeg får ikke hørt GospelbeacH
i denne omgang. Spørgsmålet er om jeg nogensinde får hørt dem live? Det skal imidlertid ikke forhindre mig i, kort
at beskrive, hvad det er jeg går glip af. Allerførste går jeg glip af en flok undergrundsveteraner
fra den amerikanske vestkyst, der spiller et blend af folkrock, solskinspop, countryrock,
for ikke at nævne Paisley Underground og beslægtede stilarter. Et sted, har jeg set bandet beskrevet som softrock, hvilket må tilskrives en doven eller
uvidende kritiker.
Jeg stod desværre først på bandet
ved dets andet album, ’Another Summer Of Love’, der kom sidste år. I dag ville
jeg ønske, at det var sket tidligere, fordi GospelbeacHs debutplade, ’Pacific
Surf Line’, der blev udsendt i 2015, lige er den tand bedre. Jeg ved ikke om guitarist
og sanger Brent Rademaker og trommeslager Tom Sanford, begge fra Beachwood
Sparks, der havde skrevet alt materialet til debuten, før GospelbeacHs egentlige
dannelse, var mere fokuserede, da de begyndte samarbejdet. Hvorom alting er, så virker ’Pacific Surf Line’
mere gennemarbejdet end det andet album. For at ende line-uppen, så fik
Rademaker og Sanford nogle gamle venner med. Neal Casal fra Beachwood Sparks, samt Kip Boardman
og Jason Soda fra The Watson Twins backing-band.
Fornyelig lagde GospelbeacH et
nyt nummer ud. ’Dreamin’’, som det hedder, er indspillet under ’Another Summer
Of Love’-sessionen, og læner sig op ad The Byrds-traditionen, med lignende vokalharmonier,
jangle-guitarer, mellotron og hele balladen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar