Seperate sider

tirsdag den 4. september 2018

Vilde Græs i Mod Strømmen


Jeg vidste godt, at der var noget nyt i gære, da jeg hørte Morten Arons Vilde Græs, som de kaldte sig hin oktoberaften i 2016. Bandet var tilbage i det dansksprogede, efter den forrygende og desværre enkeltstående countryplade, ’Going Up Your Country’, med Quite Spring. Eller det vil sige, en del af det gamle Quite Spring var. Der var sket udskiftninger i besætningen. Nu skriver vi efterår 2018 og Vilde Græs er klar med debutpladen. Vinylen er beklageligvis forsinket, men man kan høre albummet på forskellige digitale platforme.

Jeg må ærligt indrømme, at de første gange, jeg hørte pladen, havde forbandet svært ved at finde gløden. Der nye materiale var måske en kende for tilbagelænet. Det var ikke før, at jeg hørte den nye konstellation af Vilde Græs i Hotel Cecil for en uges tid siden, hvor den stod på skovmandsskjorter og caps, jeg begyndte at forstå det univers, som Morten Aron afsøger på den nye plade. De kaldte det country flere gange fra scenen, men er det nu også det?

Dét og meget andet får vi måske svar på, når Vilde Græs besøger Mod Strømmen nu på torsdag, d. 6. september, kl. 18.00. Stil ind på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar