Seperate sider

torsdag den 13. september 2018

Waylon Jennings og Johnny Cash


Hvorfor? De er gamle venner, der såmænd delte en lejlighed uden for Nashville i deres unge år. De udgjorde sammen med Willie Nelson og Kris Kristofferson, The Highwaymen. En såkaldt country-outlaw supergruppe, som jeg havde muligheden for at høre live for mere end tyve år siden. Men ikke orkede at tage til, fordi jeg på det tidspunkt ikke anede, hvad jeg gik glip af. Jeg kan så trøste mig med, at jeg har hørt tre af medlemmerne solo. I 1986 udsendte Cash og Jennings albummet ’Heroes’, der ikke er gået over i verdenshistorien, selvom pladen indeholder et par perler. Parret kom endvidere sammen privat. Waylon Jennings og hans kone Jessi, besøgte ofte Johnny og June i deres hus på Jamaica. Sidst, men ikke mindst, så var det i går femten år siden, at Johnny Cash forlod denne jord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar