’Af Drømmenes Bog, #2’

”Og jeg har drømt

(og det var i Spanien)

at jeg talte med Herman Bang

og jeg spurgte ham om hvad jeg kunne vente mig af livet

nu da jeg var blevet tredive

og han så ironisk og medfølende på mig

fra sin fløjls-chaiselongue

og sagde: ’Lidelse, min Go’e –

Lutter Lidelse!’

og jeg spurgte ham ikke om mere –

Jeg vidste at Jack Kerouac ville have sagt det samme

og Billie Holiday

Boddhisattvaen selv –

Og jeg har drømt et sceneri

et helt øde klippeagtigt tomt sten-landskab

gråt sort-hvidt som i en gammel Frankenstein-film

og så kom der et Blåt Lyn

og landskabet rystede og sprængtes

og trak sig sammen igen

og lå dér i blåt

før det Røde Lyn kom

og kramperne gentog sig

gang på gang

for hver eneste farve –

Og jeg har drømt vi gik igennem en skov, Elskede

en almindelig skov

bortset fra at træerne var levende

og støttede os og holdt os under armene

når vi blev trætte

og kærtegnede os over hele kroppen hele tiden –

Og jeg har drømt jeg blev skudt og slået ned

og at jeg skød og slog ned

og at jeg styrtede ned fra høje bjerge i dybet og blev knust

og at jeg sad ved eksamensborde af alle arter og intet kunne sige

og dét drømmer jeg stadig væk nu og da

Og jeg har drømt at jeg kunne flyve

og at jeg var af glas

og i nogle af mine tidligste barndomsdrømme

at jeg gik nøgen ned ad gaden

Og jeg har drømt min Fars død fem år før den kom

og jeg har også drømt min egen”

- Dan Turèll fra ’3-D Digte’, 1977.

I dag er det 25 år siden, at Turèll forlod denne jord