Seperate sider

søndag den 14. april 2019

Martsdag på cykel gennem Kbh. Radioudsendelse fra fredag d. 29. marts, 2019.


Høflig forespørgsel, onsdag d. 3. april, kl. 20.23:

”Hvornår kommer dit "cykel-program" op?”

Kortfattet svar, onsdag d. 3. april, kl. 22.42

”Cykel-programmet, ja, det skal jeg lige huske at lægge ud. Tak. Snart”

Snart er blevet i dag. Hver fjerde fredag, mellem kl. 18.00 - 19.30, har gennem et stykke tid stået ledig på Christianshavns Kanal. Siden nytår, har jeg, sat en-eller-anden form for udsendelse sammen. I januar så jeg nærmere på Vinterjazz-programmet, i februar så jeg tilbage på Klub Sojas meritter, og i marts cyklede jeg rundt i København. Her i april laver jeg et optaktsprogram om Spot Festival 2019. Branchefestivalen, der kan fejre 25 års jubilæum i år, har jeg aldrig besøgt. I år skal jeg dog afsted.

Om ’Martsdag på cykel gennem Kbh.’ er der blot at sige, at udsendelsen blev sendt før kirsebærblomstringsfejringen rundt omkring i byen, og før end brofagene til den nye cykelbro, Lille Langebro, blev lagt på plads. Lille Langebro stod egentlig til åbning i efteråret 2018. Men da en kran i maj 2018 kollapsede under lastning af brofagene til en transportpram i Rotterdam, hvor fagene er bygget, og tabte dem ned over de allerede læssede brofag, blev alt forsinket. Sådan kan det gå.

1. Curtis Mayfield - Sweet Exorcist (1974)
2. Rob - I've Got To See You Again, Lord (1978)
3. Zuhura & Party - Sikomi Kilio (198?)
4. The Jimi Hendrix Experiences - Are You Experienced? (1967)
5. Arthur Russell - Planted A Thought (demo) (198?)
6. Don Cherry ‎- Brown Rice (1975)
7. Art Ensemble Of Chicago - Theme De Yoyo (1970)
8. Niels Skousen - Kys Mig (2019)
 9. The Jean-Paul Sartre Experience - Fish In The Sea (1986)
10. Randi Pontoppidan - Dunh (2019)
11. Sory Bamba - Kanaga 78 (1979)
12. Charly Kingson - Nango Boko (1978)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar