The Mekons: Nedslag i mere end fyrre års virvar

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg i et stykke tid har overvejet, hvordan jeg skulle begynde dette indlæg om The Mekons. Jeg var nået frem til, at jeg indledningsvis ville skildre et punkrockband, der mod all odds, stadig er aktive. Et orkester, der blev dannet i anden halvdel af halvfjerdseren og som ingen havde regnet med ville fortsætte. Men den vinkel var selvfølgelig brugt før. Allerede for 20-25 år siden, begyndte The Mekons at blive spurgt om, hvorfor de havde eksisteret så længe? Et af de bedre svar, jeg har læst på det spørgsmål, kommer fra sanger og guitarrist Tom Greenhalgh, som har været med fra begyndelsen, der fordringsløst sagde; ”It's never really been worth giving up because there's nothing really to give up.”.

Jeg kunne være begyndt med rockkritiker Lester Bangs (1948-1982) ord om, at det tidlige The Mekons var “the most revolutionary in the history of rock’n’roll”. Men de ord går også igen i utrolige mange beskrivelser af bandet. Jeg måtte altså revurdere mine overvejelser, og krøb på en måde til korset. I den seneste udgave af Politikens Rockleksikon, skrev jeg nemlig om The Mekons. Teksten er indflettet i biografien om Jon Langford, der var med til at danne orkestret i 1976. Hvorfor Mekons ikke fik sit eget opslag, kan jeg ikke huske. Den oprindelige leksikale tekst, hvor der havde indsneget sig en faktuel fejl, har jeg med andre ord omskrevet i det følgende:

The Mekons blev dannet af en gruppe kunststuderende fra Leeds University i 1976. I begyndelsen opfattede gruppen det at spille som en spøg. The Mekons bemægtigede sig uden videre de medstuderende fra Gang Of Fours instrumenter, når de så deres snit til det. Anarki og humor prægede gruppens begyndelse, men tidligt så The Mekons også mulighederne i musik som et middel til politisk agitation. Ikke mindst den ophidsede fremmedhetz, der blandt andet hærgede Leeds i anden halvdel af 1970’erne, blev et incitament for gruppen til at gå på barrikaderne. Bandet spillede ved bl.a. ved flere Rock Against Racisme-arrangementer. I 1977 kom The Mekons debutsingle, ’Never Been In A Riot’, der i sin punkede lo fi-enkelthed og på humoristiske vis var et modsvar til The Clashs langt mere udfordrende ’White Riot’. På det tidpunkt havde bandet rundt regnet haft omkring 20 medlemmer. Albummet ’The Quality of Mercy Is Not Strnen’ fra 1979, var en kaotisk hybrid af punkrock og relaterede stilarter. Pladen er senere blevet betragtet som en forløber for postpunk. Det blev kun til dette ene album på Virgin Records.

’Never Been In A Riot’:

I årene efter bevægede gruppens sig mod et mere avantgardistisk udtryk. The Mekons havde dog ikke lagt punkrødderne bag sig, men de blev spædet op med atonale passager, og rent tekstmæssigt inkorporerede gruppen marxistiske dogmer i sine sange. Blandt bandets medlemmer var der også interesse for folk og country, som det blandt andet kom til udtryk i sangen ’Institution’ fra 1980. I begyndelsen af firserne optrådte gruppen flere gange til fordel for de strejkende minearbejdere.

’Institution’:

I 1985 kom albummet ’Fear and Whiskey’. Af besætningen fra 1979 var der kun Jon Langford, Tom Greenhalgh og Kevin Lycett tilbage. Nye medlemmer var trommeslager Steve Goulding, der havde spillet i Graham Parker & The Rumour, guitarist Lu Edmonds, ex. Public Image Limited og The Damned, harmonikaspilleren Rico Bell og violinisten Susie Honeyman. I samme periode spillede Dick Taylor fra The Pretty Things og det tidlige The Rolling Stones også med The Mekons.  ’Fear and Whiskey’ udkom på gruppens eget mærke, Sin Records. Der var fortsat ingen tvivl om, hvor The Mekons stod politisk. Albummet indeholder kritiske tekster om og ironiske stikpiller til statsoverhovederne Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Samtlige numrene på pladen greb fat i enten en afvisning af det kapitalistiske system, umenneskeliggørelse, grådighed eller social uretfærdighed. Musikalsk svingede gruppen mellem honky-tonk, hillbilly, rockabilly, reagge og punkrock. På albummet ’The Edge Of The World’ fra 1986 indtrådte sanger Sally Timms, der tidligere havde indspillet med Pete Shelley fra Buzzcocks som fast medlem af The Mekons.

I 1987 skrev gruppen kontrakt med det uafhængige amerikanske mærke Twin/Tone. Samme år udkom ’The Mekons: Honky Tonkin'’, der indtil videre har været The Mekons sidste åbenlyse country/punk-udgivelse. Bandet begyndte derefter at spille mere guitarorienteret rockmusik. ’The Mekons Rock'n'Roll’ fra 1989 bliver blandt inkarnerede fans ofte betragtet som en af gruppens bedste udgivelser. Sangen ’Blow Your Tuneless Trumpet’ var en revsende respons til Bono fra U2 og hans forsøg på at fremstå som 1980’ernes svar på en frelsende messias.

’Blow Your Tuneless Trumpet’:

I 1996 udkom det fine engangssamarbejde mellem The Mekons og den amerikanske forfatter og postfeminist Kathy Acker, ’Pussy, King Of The Pirates’. Pladen afspejler løst de temaer, som Ackers bog af samme navn, tager op. I de følgende ti års tid, kom der en række konceptuelt orienterede album, der musikalske bevægede sig fra det elektroniske til akustiske eksperimenter. Bandets touraktivitet faldt også betragteligt i disse år. Medlemmerne boede i England og USA, og var ligeledes engagerede i en række projekter. Jon Langford spillede i Waco Broterhs og Pine Valley Cosmonauts. Tom Greenhalgh i King Tommy's Velvet Runway. Sally Timms og Rico Bell udgav soloplader, mens Lu Edmonds genindtrådte i Public Image Ltd, da det blev gendannet i 2009.

The Mekons & Kathy Acker - ‘Into The Strange’:

Mens jeg har skrevet ovenstående, slår det mig, at den mest indlysende og aktuelle måde at have begyndt dette indlæg på, var med at fortælle, at The Mekons netop har udsendt et nyt album, ’Deserted’, deres første reelle udgivelse siden ’Ancient & Modern’ fra 2011. Og selvfølgelig, at de på deres igangværende Europa-turne kommer forbi Alice på Nørre Allé, nu på tirsdag, d. 9. april. Dørene åbner, kl. 19.00. Der er stadig billetter.

Den nye plade, der er indspillet tæt på Joshua Tree i den sydøstlige del af Californien, har i øvrigt fået en overvældende og meget fin modtagelse de fleste steder.