Seperate sider

tirsdag den 6. august 2019

Tears i Mod Strømmen


”Tears-sangeren er Martin Bigums 80’er reinkarnation, Jeppe G, og du kan tro han ser nobel ud i sit jakkesæt med vest og med tilbagestrøget pagehår i klassisk Oscar Wilde-stil. Jeppe crooner med store armbevægelser og storslået teatralsk melankoli, som en post-punk Bryan Ferry. Nu kan jeg faktisk godt høre et ekko af The Smiths, men også af Echo & The Bunnymen og måske også lidt Martin Hall, for at det ikke skal være løgn. Det er simpelthen overvældende skønhed møder parodi, humor møder tristesse og nu sner det udenfor. Vi kigger ud af dobbeltdøren til årets sidste snestorm, mens Jeppe lader sig crowdsurfe omkring på publikum i det pakkede lokale og sørger over alt det, der er gået tabt.”

- Hauge Marples oplevelse af aarhusianske Tears på dette års Spot-Festival. Læs mere herunder.

Nu træffer det sig således, at Tears nu på fredag, d. 9. august, udsender en ny single, 'My Father, My Mother, My Sisters, My Lover', på Kilonova Records. I den anledningen kommer bandet forbi Mod Strømmen dagen før. Jeg har hørt det nye nummer, og ja, bandet forfølger i den grad den følelsesfulde rockmusik, som debutpladen ’All Songs From 2015’, er så rig på. En plade, der for alvor kom sidste år, selvom den som titlen antyder, havde været klar tre år tidligere.


Stil ind nu på torsdag, d. 8. august, kl. 18, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar