I forstaden

”Morgen og aften,

når ingen ser det,

glider hans skikkelse forbi os

som et skib i horisonten,

tøver et øjeblik i solbålet,

- så nogle rammes af et blink

af blindhed.

Han er min morgens skib.

Hans tanke er hos mig

De lange eftermiddage,

når børnene fodrer ænder

under træerne, her ved søen,

(Af og til er det,

som om han ligger fortøjet

ved søens stensætning,

og jeg læner mig op ad hans mægtige jernside!)

Jeg tror, han har sin dybe mening

med at lægge denne stad øde.”

- Ole Sarvig: ’I Forstaden’ fra digtsamlingen ’Menneske’, 1948.

Jeg har været i Vanløse i dag. Dels for at planlægge/fastlægge Klub Sojas program til efterårets to arrangementer, dels for at hænge ud og tale om sommerens festivaler, kommende koncerter og en masse andet musikorienteret. Af én ikke nærmere defineret årsag, kom jeg til at tænke på Sarvigs digt. Om forladelse!