Seperate sider

tirsdag den 10. september 2019

Scatterbrain i Mod Strømmen


Når jeg skriver forskræp for kommende udsendelser kræver det undertiden en del snørklet researcharbejde. Sådan er det ikke med denne foromtale. Ugens gæster, Scatterbrain, eller rettere sagt Jesper Siberg fra bandet, har i en Facebook-opdatering fra slutningen af maj, lagt alt til rette for mig:

”For Scatterbrain har arbejdet med at rekonstruere "Mountains go Rhythmic" været lidt af en optur. Albummet var for alle medlemmer i bandet gået hen og blevet en mental hvid elefant - vi var stolte af eksperimenterne og sangene, men samtidig utilfredse med produktionen og det rodede indtryk, som det færdige resultat dengang i 1984 endte med. Vi havde måske lovlig store ambitioner i forhold til de økonomiske begrænsninger vi arbejdede under. Og det blev jo ikke bedre af at vinylpresningerne var af dårlig kvalitet - eller at masterbåndene siden gik tabt.

Derfor hverken ville eller kunne vi genudgive albummet i 2005, da vores første album "Keep Dancing" (1981) blev genudgivet. Hvis det skulle ske, ville det kræve at 24-spors båndene blev restaureret, overført til computer og mixet om helt fra grunden - vi overvejede det, men havde ikke resourcer til det på det tidspunkt. Og da vores guitarist Hilmer Hassig døde i november 2008 blev planerne lagt på hylden.

For et par år siden sad jeg sammen med en ven, og vi kom til at tale om Hilmer og hans fantastiske guitarspil på "det glemte album". Det startede en nysgerrighed hos mig. Hvor svært ville det egentlig være? Havde de andre Scatterbrains - Jens Mose og Morten Torp - lyst til at slippe den hvide elefant fri? Vi blev enige om at give det et shot, og efter mange måneders mixningsarbejde kan vi nu afsløre en helt frisk udgave af "Mountains go Rhythmic", som vi alle er rigtig glade for. Og vi glæder os til at give "det glemte album" et nyt liv ude i verden.”


Genbearbejdelsen af ’Mountains Go Rhythmic’ er også på vej på vinyl. Selvom den crowfunding, der var sat i værk ikke kom i mål, har Glorious Records alligevel valgt at udgive pladen. En cd-udgivelse må man dog kigge i vejviseren efter.

Ved genudgivelsen af ’Keep Dancing’ var Scatterbrain forbi Mod Strømmen. Jeg har været dybt i arkiverne for at finde denne spilleliste frem.

Torsdag d. 18. maj 2006

1. Scatterbrain - Neo-Love Tango (1981)
2. Scatterbrain - Ice Age / Moving Ice (1981)
3. John Foxx - Underpass (1979)
4. Brian Eno - Needles In The Camel´s Eye (1973)
5. Kraftwerk - Metropolis (1978)
6. The Swe-Danes - Scandinavian Shuffle (1960)
7. Pink Floyd - Astronomy Domine (1967)
8. Michael Mantler / Edward Gorey - The Sinking Spell (1975)
9. Robert Wyatt - Sea Song (1974)
10. Gangway - The Loneliest Being (1983)
11. Tristan T - Nordlys (1982)
12. TT Reuter - Hör Inte Till (1979)
13. Scatterbrain - Angry Young Men (1983)
14. Cinematografica - Gibilepapala (1997)
15. Suicide - Ghostrider (1978)
16. The Kills - No Wow / Telephone Radio Germany (2005)
17. Sci-Fi Skåne - Vi Kommer Försent Till Bluesen (2005)
18. Electric President - Ten Thousand Lines (2006)
19. Scatterbrain - Insect Danger (1981)

Stil ind, nu på torsdag, d. 12. september, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar