Seperate sider

onsdag den 9. oktober 2019

Ida Wenøe i Mod Strømmen


”Idas sange er personlige og skæve og hun fremfører dem, så man hænger på hver eneste ord. Hun kan lyde ærlig og uskyldig som en ung provinspige lige ind fra gaden, og samtidig strø professionelt om sig med varme og charme, mens hun fortryller med sin uimodståelige sangstemme. Jeg falder pladask for hendes single ’Another Kind Of Love’ tilegnet James Hurley fra Twin Peaks med et forførende Roy Orbisonesque 50’er mørke”

- fra Hauge Marples skildring her på siden af Ida Wenøes koncert ved dette års Spot-festival.

Jeg overværede selv showet i Kammermusiksalen i Musikhuset Aarhus, og ja, jeg var også entydigt begejstret. Men jeg ved faktisk heller ikke om jeg havde forestillet mig, at koncerten kunne være andet, ovenpå Wenøes fremragende anden udgivelse i eget navn, ’The Things We Don´t Know Yet’, fra i år. En udgivelse, der ligesom debutpladen ’Time Of Ghosts’ fra 2015, er nået udover landets grænser. Og tro dét, eller lad være, til meget bedre anmeldelser end herhjemme. Men det er vist ikke noget nyt for Ida Wenøe. Det er somom, at hendes folkúnivers appellerer mere internationalt. Det er ikke første gang det sker i Pærekøbing. Og sidste gang bliver det næppe. Det danske publikum aner simpelthen ikke, hvad der foregår lige uden for døren. Jeg vil til enhver tid foretrække at høre Ida Wenøe, fremfor et household name som eksempelvis Kira Skov, selvom de formentlig trækker på de samme inspirationskilder.


I sidste weekend optrådte Ida Wenøe til Días Nórdicos i Madrid. Nu på fredag, skal hun spille på Hofteatret i Indre By, og i morgen, torsdag d. 10. oktober, kommer hun forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar