Seperate sider

onsdag den 13. november 2019

Jens K i Mod Strømmen


Jeg har ikke talt efter, men Jens K har efterhånden været forbi Mod Strømmen en håndfuld gange. Både i forbindelse med nyudgivelser, men også fordi han kom op med idéen til programmet ’Lyden af ord’, som vi lavede et par gange sammen med Nicolaj Stochholm og Niels Thomsen. (her og her).

Når Jens K kommer forbi i morgen, er det med det nye album ’Skarpladte Drømme’. I Jens Ks musik, har der vel hele tiden været en-eller-anden for længsel. Ikke nødvendigvis en sværmende længsel eller et vemod, for den sags skyld. Men måske en længsel efter noget uskyld. Om det er dén, han er på jagt efter på det nye album, ved jeg ikke. Han genbesøger ikke desto mindre barndomslandet i Hvidovre. Mestendels i korte erindringsstykker.

Jeg har kun fundet en anmeldelse af ’Skarpladte Drømme’. Sitet Side 33, skriver under overskriften ”Klangfulde kys til både livet og drømmene”, blandt andet:

”Alene titlerne vidner om en pop-poet der har sat hjerne, hjerte, livet, døden og drømmene i spil. Melodisk mest dragende og vanedannende er de tre første numre ”Tintin og Zen”, ”Spejderrøg og skarpladte drømme”, ”Et enkelt blad i vinden” – og senere ”Sport, nazisme og biler”, der næsten lyder som resultatet af et finurligt sidespring imellem ibens og Sonja Hald. Man behøver ikke sige hit med historierne her – de sidder rent faktisk lige i skabet fra første lyt – og de vokser endnu.”

”Jeg tvivler meget stærkt på, at der kommer en bedre dansk pop-plade i år.  Mon ikke der ligger en Årets Steppeulv Pris på lur derude?”.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. november, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

 Her ’Spejderrøg Og Skarpladte Drømme’ med  Peter Peter Schneidermann på guitar.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar