2019s bedste punk og hardcore mv. i Mod Strømmen.

Da der i november lå et forslag i min indbakke om, at vi skulle lave en radioudsendelse med 2019s bedste punk og hardcore, var min første tankeindskydelse: ”Det kan vi godt, men jeg har intet at byde ind med”. Det synspunkt, har jeg senere revideret. Især da vi begyndte at tale om, at årets powerpop og reissues indenfor genrebetegnelserne, ligeledes kunne få plads i programmet.

Det allerførste band, jeg kom i tanke om, var australske Civic. De har godtnok kun udgivet en 7”’er i år, men mon ikke det går an? Melbourne-bandet spillede tilbage i september en af de fedeste koncerter, jeg har hørt i år. Fyrre minutter med lige dele Stooges, MC 5 og The Saints. Opvarmningen på Loppen bestod af de danske orkestre Planet Y og Situationsfornærmelse. Hvilket bragte min tankerække videre til Planet Ys glimrende plade fra i år, ’Kniven For Struben’. Derfra begyndte det så småt at tage fart. Trampoline Team fra New Orleans, der spillede sidst på sommeren i både København og Aarhus, har også udgivet en hæsblæsende og effektiv punkplade i år. Hvis jeg bliver i U.S:A, så har Uranium Club fra Minneapolis udsendt ’The Cosmo Cleaners’. Et stakåndet, hvileløst og helt igennem forrygende album. Udgivelsen var ganske vist med, da vi kårede årets plader tidligere på måneden, men Uranium Clubs raffinerede tilgang til artpunk tåler om nogen et genhør. Andy Human & The Reptoids fra Oakland bliver i anmeldelser sammenstillet med netop Uranium Club. Den sammenligning, synes jeg ikke, holder vand. Deres plade fra 2019, ’Psychic Sidekick’, trækker måske mere på året 1977 og især på Wires minimalistiske støjrock, Herligt! Jeg ved ikke om Knife Wife fra Washington D.C, har nogen tilknytning til den mere dansable postpunk-scene, som byen har fostret gennem de seneste år. Men jo mere, jeg har hørt den unge skolepige-trios ’Family Party’ fra i år, jo mere slår det mig, at det ikke er en tilfældighed, at de kommer fra USAs forbundshovedstad. Der er i det hele taget mange kvinder på punk- og hardcore-scenen i disse år. Pigerne i hardcore-trioen Skin Tags fra Saint Louis er i den grad også værd at tage i betragtning til udsendelsen på torsdag.

Commonwealth-landene har også en hel del at byde ind med. Australske Civic har jeg allerede nævnt. I Storbritannien, hvis musikpresse hvert år ynder at fremdrage et eller to orkestre, som de håber kan være bannerførere for en ny engelsk punkbevægelse (i de senere år har der eksempelvis været Idles og Slaves), har en hel underskov af bands, der muligvis venter spændt på, at det bliver dem næste år. Her vil jeg pege på to, der kan være aktuelle til programmet d. 2. januar. Det første er synthpunk-bandet Powerplant fra London, der har udsendt ’People In The Sun’, som befinder sig et sted mellem Lost Sounds, Ausmuteants og Nots. Bad Breeding fra Stevenage, 45 km nord for London, er det andet. Det er hård og kompromisløs hardcore. I Vancouver i British Columbia i Canada, sjokker der en gruppe rundt med navnet Corner Boys, hvis hook-ladede powerpop får mig til hoppe rundt og lave mærkværdige luftguitar-ryk-og-spjæt-moves, ja, de får faktisk gang i hele bevægeapparatet. Med andre ord, Corner Boys album ’Waiting For 2020, er nærmest selvskrevet til udsendelsen. Nu tilbage til Australien og byen Geelong, 75 km sydvest for Melbourne. Her skal vi have fat på et band, som er gået i opløsning. At bandet gik hvert til sit kom ikke som et chok. Det havde Cereal Killer, der tæller medlemmer fra førnævnte Ausmuteants, nemlig allerede annonceret før deres releaseshow på debutpladen, 'The Beginning & End Of Cereal Killer'. Albummet er produceret af allestedsnærværende Mikey Young, og byder på en blæst, men dog helt bevidst ”dumb-as-fuck old-skool hardcore”. Fra Melbourne kommer det purunge punk-projektet Disco Junk, der med skyldig reference til The Dead Boys, i maj udgav kassettebåndet, ’Younger, Louder And Snottier’. Disco Junk har også udsendt en knaldfed 7”ér med titlen ’Underage Punk’, der er indspillet af Billy Gardner fra Ausmuteants og mastereret af, ja, gæt selv, Mikey Young.

Herhjemmefra vil jeg, udover Sun Bather og Big Mess, også henlede opmærksomheden på aarhusianske Glow Kits plade, ’Naive Antlers', der indeholder fire-fem sprudlende powerpopskæringer.

Lyt med nu på torsdag, d. 2. januar 2020, kl. 18.00, hvor Martin Lager og Jan Damage Petersen sammen med undertegnede, kommer med et bud på de bedste punk-, hardcore- og powerpopplader, samt reissues, 2019 gav os. Det foregår på enten FM 98.9 eller via TuneIn eller den direkte livestream.  

Foto: Civics sætlisten fra Loppen.