Seperate sider

onsdag den 27. maj 2020

Første fortolkning af ’I Contain Multitudes’


Eller det ved jeg jo ikke, men dét er under alle omstændigheder den første coverversion, jeg har hørt af andensinglen fra Bob Dylans kommende plade, ’Rough And Rowdy Ways’. Sangerinden bag er australske Emma Swift, der har optrådt med Robyn Hitchcock, de to gange, jeg har hørt ham live indenfor de seneste par år. Efterårets koncert med Hitchcock på Loppen, er i øvrigt udsat til d. 24. marts 2021.

Anyway, Swift og Hitchcock har været særdeles aktive med online-koncerter under Covid-19. Jeg mener, at de hver onsdag, måske endda mere, livestreamer fra deres hjem i Nashville. Men ikke nok med det. De har også indspillet en ny skive med Dylan-fortolkninger i anledning af hans 79 års fødselsdag, d. 24. maj. ’Blonde On The Tracks’, som de har døbt albummet, er produceret af Patrick Sansone, der har spillet med Wilco, og er ude på Tiny Ghost Records, d. 14. august.

Her ’I Contain Multitudes’. Plus pladens indhold.


Queen Jane Approximately
I Contain Multitudes
One of Us Must Know (Sooner or Later)
Simple Twist of Fate
Sad Eyed Lady of the Lowlands
The Man In Me
Going Going Gone
You're A Big Girl Now

Ingen kommentarer:

Send en kommentar