Det må være en omkring en måned
siden, at jeg seneste hørte Yunes debutplade ’Agog’ i fuld længde. For et par timer siden, satte jeg atter albummet på anlægget, og dét fik mig til at føle mig godt tilpas. Om
det så er meningen, ved jeg ikke, eftersom jeg, undervejs begyndte at læse anmeldelser
af pladen, der beskriver teksterne som lettere depressive og omhandlende store eksistentielle
spørgsmål. Hvis det virkelig forholder sig sådan, så gik det mig henover
hovedet. Måske spiller de temperaturer landet har været velsignet af de seneste
dage mig et puds? Jeg havde i al fald en fornemmelse af, at numrene og musikken
på ’Agog’, fletter sig ind og ud af hinanden i en form for flimrende varmedis.
Uden at nå frem og så alligevel. Velsammensat og samtidig flagrende. En smuk produktion.
Gruppen har selv nævnt, at ørkenen er et gennemgående tema på albummet, så det er måske dét, jeg har fanget? Varmedis og solflimmer. Ikke, at jeg har det store kendskab til ørkenlandskaber, selvom jeg har dog har besøgt i Wadi Rum i Jordan og Mojaveørkenen i det sydvestlige USA. En anden ting, der gik igen i et par af de anmeldelser, jeg læste af pladen, var, at kritikerne har besvær med at skelne det ene nummer fra det andet. Det flugter måske meget godt med den helhedsoplevelse, jeg forsøger at skildre ovenfor.
Stil ind i morgen, torsdag d. 13. august, kl. 18.00 på på
enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.
Yune spiller i øvrigt i Pumpehuset Byhave, fredag d. 21. august, ligesom de optræder under CPH:DOX ved visningen af Palle Demants film om Yunes pladeselskab Crunchy Frog, ‘25 Years of Crunchy’. Det er i Empire Bio, d. 27. august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar