”Man ligger som man
har drømt.
Man er ikke sig. Man
er den
der ligger som man har
drømt, dvs.
man er den der
allerede er på vej
i fuldt firspring
eller liggende på
langs eller tværs
eller svævende,
man er ikke sig selv,
man er den
man har drømt, den der
har
tidspunkter over hele
kroppen
som om alle verdens
stemmer
kunne tatovere sig ind
i drømmen,
denne falske latter,
dette skrig
på mere. Men nej. Der
er tid.
Stå op og tag din gift
og gå.
Din gift er Delvis.
Den virker.
Langsomt. Der er tid. Masser
af tid. Til at drømmen.
Først.
Eller sidst. Siger man
til sig selv.
Men man er ikke sig
selv. Inden
det er tid. Og atter
tid.
Og mere tid. Og ikke
mere tid.”
Laus Strandby Nielsen: ’Man ligger som man har drømt’ fra ’Når
det er mørkt, bliver det lyst’. Gyldendal 2016
Ingen kommentarer:
Send en kommentar