Torsdag aften kom den umådelig
triste nyhed om Jan Sneums alt for tidlige død. Jeg har kendt Sneum i mange år.
Jeg har blandt andet bidraget med opslag til ’Politikens Store Rockleksikon’
under Sneums kyndige vejledning og redaktion. Gennem årene er jeg flere gange
blevet opfordret til at invitere Sneum forbi Mod Strømmen. Når jeg mødte Jan
Sneum til koncerter, hændte det også, at vi talte om, at det snart var på tide,
at han kom på besøg. Men jeg var måske lidt for benovet? Hvad havde jeg at
tilbyde? Det blev ved ordene i lang tid. Indtil december sidste år. På det
tidspunkt var erindringsværket ’Sneums Kalejdoskop’ lige udkommet, og jeg øjnede
endelig en legitim grund til at invitere Sneum i studiet. Som om, at der skulle
være en legitim grund til at invitere ham forbi?
Samtidig udsendte radioens egen
Thomas Løppenthin hans fortælling om Kliché, ’Supertanker – Kliché, 1977-85’.
En bog, Jan Sneum leverede billedemateriale til, og ligeledes havde været
behjælpelig med viden og opmuntring til, når det store bogprojekt var ved at
glide Løppenthin af hænde under den vanskelige fødsel.
Så, hvorfor ikke sætte Sneum og Løppenthin sammen i en udsendelse? Deres bøger strefjer
trods alt hinanden et par gange eller fem undervejs. Som sagt, så gjort. Tungefærdigheden fejlede ikke noget hos de to, seks musikalske indslag blev det til på to timer.
Hvil i fred, Jan Sneum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar