Nedtælling til Beat 2020 (7 af ?)

Måske er dagens pladeomtale, det tættest jeg kommer på popmusik i denne nedtælling. Nedtælling til Beat 2020 er selvfølgelig misvisende, for som det fremgår af tallene i parentes, er der jo reelt tale om en optælling. Bær over med mig. 

Engelske The Cool Greenhouse begyndte som et soloprojekt for frontmanden Tom Greenhouse. Han har leget med ord siden skoletiden. Så meget, at han som teenager troede, han var den nye Arthur Rimbaud og tog til Paris, hvor han skrev ”terrible poetry”, som han selv siger i et interview. Greenhouse havde dog notesbog på notesbog fyldt op med ord og sætninger, som han hjemme i haven i Norwich begyndte at skrive om til sangtekster og indspille på en vens båndoptager. I 2018 udsendte The Cool Greenhouse dets 7”-debut, den kom producer Phil Booth (Sleaford Mods, The Wave Pictures) for øre og han inviterede dét, der nu var blevet til et band, til at optage i sit studie i Nottingham. Syv dage senere var pladen færdig. Masteringen blev lagt i hænderne på australske Mikey Young, som jeg omtalte forleden dag.

Som man velsagtnes kan gætte sig til, er det meget ordrige tekster, Greenhouse skriver. Mange af dem er, hvad jeg vil kalde en indre monolog, der bare bliver ved og ved. Den holder ikke op, om det så drejer sig om samtaler, han har haft, magasinartikler, han har læst. Popkultur, litterære referencer og sociale kommentarer står i kø. Det er fedt. Som her i ’Dirty Glasses’, hvor både Margaret Thatcher og Fidel Castro har fået tildelt en rolle:

Albummets titel er for øvrigt bare ‘The Cool Greenhouse’.