Under Mod Strømmen-programmet om
den bedste punk/hardcore/powerpop fra 2020, spillede Tobias Bendixsen et forrygende powerpop-nummer med
Seattle-trioen Supercrush. Sangen hed ‘On The Telephone’, og det afledte en
mindre samtale om telefon-sange i studiet. Et emne, Martin Sedolf er velbevandret
i, da han allerede for del år siden, havde givet sig i kast med det og lavet en
længere playliste med sange om telefoner. Nuvel, det er ikke telefoner det
drejer sig om i dag, men Supercrush.
Selvom hovedmanden i Supercrush, Mark Palm, nok har haft mest af gøre med hardcore, punk og metal, så har han tidligere været forbi et mere stofligt og kælent popmateriale. For knapt ti år siden, spillede Palm en form for shoegaze/dreampop i San Francisco-orkestret Modern Charms. Og det er til dels den arv han tager op i Supercrush. Bandet udsendte fire 7”ere fra 2013 til 2018, hvor man med årene kan fornemme, at powerpoppen tager mere og mere over. I 2019 blev de + et par bonusnumre samlet på lp’en, ’Never Let You Drift Away’:
Det kan være, at jeg vender tilbage til Supercruch fuldlængde debutplade ’Sodo Pop’, som Tobias Bendixsen spillede ‘On The Telephone’ fra, en anden dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar