At anbefale et album med xylofon
som hovedinstrument ville for blot få år siden ligge mig meget fjernt. Og så
tilmed en ghanesisk variant af en xylofon. Variant er måske et forkert ord, da
xylofonen vistnok har sin oprindelse i Afrika. Den er blevet brugt i
indvielsesritualer, men også til skræmme aber og fugle væk fra afgrøderne. Der
er tale om en såkaldt gyil, den er bygget af trælameller, gedeskin, sejlgarn,
en bundramme af træ og hvis lydforstærkning består af flere kalabasser.
Albummet jeg vil fremhæve er ’Nong
Voru’ af ghanesiske Alfred Kpebesaane og amerikanske Brittany Anjou, der kom på
Chant Records for en måneds tid siden. Anjou vil nogle måske kende, fordi hun
optrådte sammen med medlemmer af The Shaggs for ti års tid siden, og derefter var
med til at indspille frontkvinden Dot Wiggins comeback-udgivelse ’Ready! Get!
Go!’, som udkom på Jello Biafras selskab, Alternative Tentacles, i 2013. Anjou
er ligeledes med i den lidt mere eksperimentelle punk-jazzgruppe, Bi Tyrant.
Kpebesaane og Anjou venskab trækker tilbage til 2006, hvor Anjou var taget til Ghana for at blive undervist i gyil og djembe. Kpebesaane var hovedlærer i det halve år, hun befandt sig på skolen. Siden begyndte Anjou selv at undervise i det særegne instrument i Brooklyn, så hun havde ikke glemt håndelaget, da Kpebesaane ud af det blå, ringede hende op i 2017. De blev hurtigt enige om at lave noget sammen. Men i og med, at de befandt sig i New York, ikke Ghana, begyndte de at tilføje elektroniske overdubs, Casio-synth, en specielt tunet bas mv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar