Majmorgen

”For hver nattergal der tier
tændes et gråt strå i græsset
Op af jorden hæver det lys sig
der slukker stjernerne
gustnet som et udslip fra Underverdenen
Skyggerne opløses. Lyden fra havet
står dump og massiv som cement
Alle vil væk fra alle, men ingen
magter at tage det første skridt.
 
Det er morgen, og nattens vogtere
holder vagtskifte med dagens.
Låse og slåer slår blå gnister.
Så smelter den første solstråle
visiret på en, der ikke modstod
trangen til at se sig tilbage.
Og jeg står i rillet sand
og støtter mig til en fortøjet robåd
der flyder på højde med mine knæ.”
 
-  fra ’Støvets Tyngde’ af Henrik Nordbrandt. Gyldendal 1992.