Seperate sider

onsdag den 12. april 2023

’Workin' On A World’

Det virker modsat rettet, at det er en 62-årig sanger og sangskriver, der har givet mig troen på countrymusikken tilbage. Jeg er godt klar over, at stilarten fornyer sig, ikke meget, men en smule. Og at der længe har været en ny countrybølge, men den har ikke fanget mig. Ingen nævnt, ingen glemt. Iris Dements plade fra februar i år, ‘Workin' On A World’, som min kone introducerede mig til, har dog vakt noget til live i mig. Jeg skal lige fortælle, at jeg ikke har lyttet andet end sporadisk til Iris Dement, siden hendes tre folkcountry-plader fra halvfemserne. Debutpladen ’Infamous Angel’ fra 1992, som John Prine skrev covernoter til, ’My Life’ fra 1994 og ’The Way I Should’ fra 1996. På den anden side, så er ’Workin' On A World’ kun hendes fjerde plade siden dengang.

På den nye plade griber Dement med stiltræk fra country, bluegrass, folk af ældre dato og gospel, ned i den verden vi lever i i dag. Blåøjet, spørger hun, om vi ikke kan arbejde henimod en bedre verden. En verden med langsigtede mål. Eller som det hedder i titelsangen ”I'm workin' on a world I may never see”:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar