Fruen her i huset har en forårsplade. Det er Elvis Costello’s tredje album ’Armed Forces’ fra 1979, og det nummer der bliver skruet højest op for er Oliver’s Army.
Umiddelbart er det en kåd popsang, hvis klaverhooks og vokalharmonier, Abba burde have været grønne af misundelse over. Der hører sammenligningen imidlertid op. Teksten er en beskt kommentar til, hvordan en letpåvirkelig ungdom bliver brugt som kanonføde af politikerne, hvis dagsorden ikke har noget som helst at gøre med de ting der rør sig på gaden.
Den snart 30-årige sang er åbenbart evigtgyldig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar