Mississippi

Af årsager der ikke er helt dagklare, har en del af indlæggene på denne blog, i den seneste tid drejet sig om enkelte sange. Det bliver ikke anderledes i dag. Nummeret der bliver forfulgt er John Phillips ’Mississippi’, der kom som det første singleudspil fra solodebuten ’(John The Wolfking Of L.A.)’ i 1970.

Efter tre-et-halvt års medbør og fire guldplader var The Mamas & The Papas gået hvert til sit. Pladeselskabet Dunhill så gerne at kvartetten fandt samme igen. Det tegnede derfor en kontrakt med John Phillips, der på sin side garanterede endnu en plade fra gruppen. Om det nogensinde var hans forsæt er usikkert. Uanset hvad gik Phillips i gang med ovennævnte LP.
‘(John The Wolfking Of L.A.)’ fik aldrig succes. De facto var det kun ’Mississippi’, der skabte en smule røre på hitlisterne. Sangen kunne dog havde fået et helt andet liv, hvis det ikke havde været for Elvis Presley’s egenmægtige manager Colonel Parker. Presley havde aldrig lagt skjul på, at han beundrede The Mamas & The Papas folkmusik. Han havde derfor været lutter ører, da hans egen studiemusiker James Burton, som Phillips havde indskrevet til at medvirke på guitar og dobro på ‘Wolfking’, havde spillet en demo af albummet for ham.

Siden mødte Presley og Phillips hinanden, og de fandt blandt andet sammen om deres fælles sydstatsbaggrund, ligesom de fornøjede sig ved at tage på motorcykelture sammen. Presley gav udtryk for at han gerne ville indspille ’Mississippi’, hvilket egentlig ikke var overraskende, eftersom man pærelet kan forestille sig sangen på Presley’s traditionelle countryalbum 'Elvis Country (I'm 10.000 Years Old)' fra 1971.

Sådan gik det ikke. Colonel Parker brød sig ikke om, at Presley lod sig se og inspirere af hippierne fra vestkysten.