Hun tog ham med til havet

”Martin Ryum er er stort og originalt talent i så høj grad, at vi føler os foranlediget til at påpege, at den slags altså forpligter. Vi orker med andre ord ikke vente ti år på, at denne Ryum skulle få lyst til at gøre status over sit liv i 30’erne. Tilbage til tangenterne, Martin. Og dét i en ruf!”

- Klaus Lynggaards afsluttende ord i anmeldelsen af Martin Ryums album ’Uden Garanti’ i Information, 13. februar 2004.

Opfordringen fra Lynggaard er ikke fulgt af Ryum. I hvert fald ikke her fire år efter ’Uden Garanti’ kom på gaden. Ryum har i de forløbende år, dels indspillet en ny plade med Speaker Bite Me, dels lavet nogle bearbejdelser af Johannes Jørgensens digte. Om ikke andet, har blogskribenten her, stadig den overvejende klaverbårne og forholdsvis afdæmpede solodebut til at bevæge ham i stille timer.

’Uden Garanti’ rummer dog et par rockende perler. Eksempelvis ’Havet’, der vistnok bygger på en tekst, som forfatteren Ulla Ryum - Martins mor - har skrevet. Og lige præcis det nummer, kandiderer temmelig meget til, at komme med på den ’Best Of’-cd, som vor Musikklub skal sammensætte i den kommende weekend. Desværre er ’Havet’ ikke et af de numre, man kan høre på Ryums MySpace eller på hans pladeselskab Auditoriums side. Gå i stedet ud og skyd penge i pladen. Og lad os så snart få en toer.