Med en far, der var musikanmelder og hjertens gerne lånte ud af sin omfattende pladesamling, har den fortrinlige Stax- og Motown-fornyer Eli ’Paperboy’ Reed haft alle forudsætninger for at dykke dybt ned i gospel, soul, blues og R&B. I morgen kigger han og hans band The True Lovers, der særligt har vundet anerkendelse ved et passioneret og begejstret liveshow, forbi Loppen på Christiania. Det koster 100 kr.Tilnavnet ’Paperboy’ stammer i øvrigt fra en hat, der var uundværlig for ham i en lang periode, og som mindede om den hovedbeklædning som de amerikanske newsboys, løb rundt med før i tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar