”Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!”
© Chr. Richardt.
Sommervisen, der er en del af en samling på fire årstidsdigte, er skrevet på et tidspunkt mellem 1872-76, hvor Chr. Richardt var kapellan i St. Heddinge.
”Psykedelisk rock har en større dybde, end man finder mange steder i dagens musiktilbud. Det forsøger vi at føre frem til i dag i vores fortolkning af genren. Og så er det bare vigtigt for os at tilføre den danske musikscene noget andet, inden den imploderer fuldstændig i musikalske ligegyldig-heder”- Mads Saaby, sanger i The Telstar Sound Drone, til Politiken, 21. marts 2009.
Under overskriften ’Positive Roskilde-vibrationer’, har musik-bloggen Akustikken, skruet op for forventningerne til dagens program i Mod Strømmen. Vi takker for de pæne ord og kvitterer straks med et af de navne, som kan gøre dette års festival til en varm og behagelige oplevelse. Nemlig, parret, der også er kendt som ’the blind couple from Mali’, Amadou & Mariam, som her sammen med Manu Chao, fremfører ’Sénégal Fast Food’ fra albummet ’Dimanche à Bamako’ fra 2004. Lyt med fra kl. 18.
”We will miss Jay as we remember him — as a truly unique and gifted human being and one who made welcome and significant contributions to the band’s songs and evolution. Our thoughts go out to his family and friends in this very difficult time.”- Jeff Tweedy, Wilco
Misunderstood / Far, Far Away / That’s Not The Issue / Forget The Flowers / New Madrid / Someday Soon / (Was I) In Your Dreams / Pick Up The Change / Why Would You Wanna Live / Red-Eyed And Blue / I Got You (At The End Of The Century) / Someone Else’s Song / Passenger Side / Should’ve Been In Love / I Must Be High / Monday / Kingpin / The Long Cut / The Lonely 1 / Box Full Of Letters / I Wish I Was Your Mother / Outta Mind (Outta Sight) / We’ve Been Had
Jay Bennett medvirkede yderligere på ’Summer Teeth’, der af mange anses som hans svendestykke i Wilco kontekst og måske i det hele taget, og ’Yankee Hotel Foxtrot’, ligesom han satte sit aftryk på indspilningerne til Woody Guthrie-projeket ’Mermaid Avenue’. Sidste år udgav han digitalpladen ’Whatever Happened I Apologize’, som det er muligt at downloade via Rock Proper, der er en gratis online musikdistributør. Tak, Jay Bennett.
De seneste par uger, har der været alt for mange mænd med cowboyhatte, her på siden. Det tager vi revanche for nu og smutter en tur til New York, nærmere bestemt til midten af halvfjerdserne, hvor den nuværende medejer af pladeselskabet Norton Records m.v., Miriam Linna, i et års tid var trommeslager i The Cramps. Læs hendes velskrevne skildring af miljøet og musikken. Kap1, kap2 og kap3.
Radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) forsøger, torsdag d. 28. maj, kl. 18-20, at stille skarpt på årets Roskilde Festival. Dagspressen har beskæftiget sig en del med, hvordan finanskrisen også har ramt festivalen. Der ikke længere har råd til at aflønne de største navne. Uden at gå for meget ind i en diskussion om det brede og det smalle publikum, smag og hvad der ellers kan få sindene i kog, mener vi, trods alt, at årets program lover godt. Lyt med på torsdag, kl. 18.
Evan Dando, har siden 1996, medvirket på to reelle studie-album. ’Baby, I’m Bored’ i eget navn fra 2003, plus comeback-pladen ’The Lemonheads’ med bandet af samme navn fra 2006. Mange vil nok mene, at førstnævnte blot er en parentes i en karriere, som tegnede rosenrød, da Dando i begyndelsen af halvfemserne kom på People Magazine’s liste over verdens smukkeste 50 mennesker, og efter Kurt Cobains selvmord blev udråbt som bannerfører og frelser for Generation ’Fucked Up’, som ungdommen i 1990’erne, kunne lide at kalde sig selv, eller Generation X, som vist mest af alt var et litterært hæfteplaster. Efter at have fået sat disse mærkater på kravetøjet, har Dando brugt mange år på at blive ædru.
Til juni kommer det nye album, der egentlig var sat til udgivelse i september sidste år. Titlen er ’Varshons’, det er produceret af Gibby Haynes fra Butthole Surfers, med en smule hjælp fra Anthony Saffery fra Cornershop. Som det vil fremgå er der tale om et coveralbum."I Just Can't Take It Anymore" (Gram Parsons)
"Fragile" (Wire)
"Layin' Up With Linda" (G.G. Allin)
"Waiting Around to Die" (Townes Van Zandt)
"The Green Fuz" (Randy Alvey & The Green Fuz)
"Yesterlove" (Sam Gopal)
"Dirty Robot" (Arling & Cameron)
"New Mexico" (FuckEmos)
"Dandelion Seeds" (July)
"Hey, That's No Way To Say Goodbye" (Leonard Cohen)
"Beautiful" (Christina Aguilera)
Umiddelbart virker det ikke som om, at Sir Douglas Quintet havde svært ved at få cocktailpigerne ud på dansegulvet i dette tv-klip. Studieværten var mere modvillig, men da han først var begyndte at jinge, var han ikke til at stoppe.
P.S. Nye oplysninger, klippet er fra tv-showet ’Playboy After Dark’. Den dansende herre, der dukker op henmod enden, og som undertegnede troede var studieværten, er såmænd Hugh ’Hef’ Hefner.
Efter pres fra skarpslebne kanter, har danske The Telstar Sound Drone, besluttet at lave en cdr med en håndfuld af de numre, som de har indspillet i deres øvelokale eller derhjemme, indenfor det seneste års tid. Fem-track ep’en, der indeholder følgende ’On Your Back Baby’, ’Nursery Rhymes SFS’, ’Nursery Rhymes’, ’Light Around’, ’Flaming Glass Of Spoiled Emotions Revisited’, kan man få fingrene i ved at møde op til en af bandets koncerter i den kommende tid.
Fra og med i morgen og fem dage frem er der Festival Of Endless Gratitude. Kurator, hvis man kan tale om én sådan i denne sammenhæng, er Ron Schneiderman fra det amerikanske free-folk ensemble, Sunburned Hand Of The Man. Blandt de danske plademærker, der er repræsenteret er Escho, yoyooyoy (billedet) og Smittekilde. Selv kalder festivalen sig ”et usædvanligt møde mellem amerikanske og danske musikere, der spiller sammen – uden at være jazz!” Mere information her og her.
Kutymen her på bloggen har som regel været at begynde in medias res, enten med et citat eller en tekststump. Dette kneb lægger vi til side i dag. Nordvest for Los Angeles finder man Santa Monica Mountains, herigennem løber Topanga Canyon, der er opkaldt efter den lokale indianerstamme Tongva, og som mange mener betyder ’et sted ovenfor’.
Snart kunne rockstjerner af næsten enhver afstøbning træde tæerne af hinanden til ligeså overdådige fester, som dem skuespillere holdt i 1920’erne. Neil Young, Billy Preston, Marvin Gaye, Joni Mitchell, Steven Stills, Gram Parsons, Jim Morrison, Mick Fleetwood, Taj Mahal, Alice Cooper, Van Morrison m.fl. løb hinanden på dørene. I deres kølvand fulgte en lang række af guruer, freaks og politiske fabulanter, der ville slå mønt af de nyrige, men mentalt og religiøst søgende ungdomsidoler. Der blev talt om frigørelse, taget stoffer, afprøvet meditationsteknikker, dyrket økologiske fødevarer og sex. Det var i Topanga Canyon, at disciplene af Charles Manson, indledte deres blodrus ved at myrde en musiklærer, der havde åbnet sit hjem, for enhver der havde brug for tag over hovedet.
John Phillips’ sang ’Topanga Canyon’ fra 1970, er både et billede på, hvad Topanga Canyon var og en antipode til The Velvet Underground’s junkiefortælling, ’Waiting For My Man’. Phillips kører ud til canyonen for at score et fix. På vejen hjem, gør han et stop ved det lokale grønsagsmarked, for ligesom at retfærdiggøre sit køb, men her noterer han sig, at landmændene også kun har profit for øje. Hvor Reed synger uden at skamme sig, så lyder Phillips desperat:“Oh Mary I’m in deep water
And it’s way over my head
Everyone thought I was smarter
Than to be mislead.”
"Doug was like me, maybe the only figure from that old period of time that I connected with. I'd never met anybody that had played onstage with Hank Williams before, let alone someone my own age. Doug had a heavy frequency, and it was in his nerves. I miss Doug. He got caught in the grind. He should still be here."
Overskriften er et lån fra et Olesen-Olesen nummer fra ’Solsort og forstærker’. Det fortsætter, ’Hvordan har jeg nogensinde kunnet lytte til andet?’. Ikke at undertegnede har den fjerneste idé om, hvilken form for country, Peter H. Olesen, lyttede til, da sangen blev skrevet, så passer ordene dog hundrede procent på det landlige tableau, som dette bliver skrevet i.
’Honky Tonk Song’ med George Jones er et blandt mange numre, der måske bliver spillet før Bruce Springsteen & The E-Street Band går på scenen på deres igangværende Working On A Dream Tour i USA. Et andet nummer er The Soul Stirrers med deres udgave af ’Jesus Gave Me Water’ Et tredje er ’Just One Kiss’ med Beau Jocque & The Zydeco Hi Rollers. Det omfangsrige musikudvalg, som Springsteen selv har sat sammen, kan man nærstudere her.
Hvis der er et navn der står med flammeskrift, når talen falder på Western Swing, så er det Bob Wills & His Texas Playboys. Wills er blevet hyldet fra slot til vrå. I dag er det 34 år siden, at han døde af lungebetændelse i Fort Worth, Texas, kun 70 år gammel. Merle Haggard, George Jones, The Pine Valley Cosmonauts og Ray Price er et fåtal af de kunstnere, der har indspillet hans sange.
…BLANK EXPRESSION on your face?" The Specials, 1979.
Der er godt nyt for dem af os, der holder af kortprosa. Hos Novelle-forlaget.dk kan man købe noveller, enten som tekst eller podcast. Man kan lave sin egen antologi med fortællinger af Herman Bang, Vibeke Marx, Kåre Bluitgen, Harald Voetmann og Jan Sonnergaard m.v. Det skal blive spændende at følge. Thumbs up.
Torsdag 14/5
Torsdag d. 14. maj, kl. 18-20, er radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.
Samtidig med at punkmusikken vrængede ad tidsånden i 1977, oplevede rockabilly-musikken en revival eller, som en af scenens centrale personer, vil foretrække at kalde det en genopdagelse. Manden vi taler om er amerikanske Robert Gordon eller ’Bopcatus Americanus’, som rockskribenten Lester Bangs engang kaldte ham, da han skulle beskrive hans udseende. Gordon har i mange interview gjort en dyd ud af at fortælle, at han aldrig blev fanget af The British Invasion, da den gik sin sejrsgang i 1964-65, men forblev tro overfor sine ungdomshelte, som Elvis Presley, Gene Vincent, Eddie Cochran, Jack Scott og Billy Lee Riley.
Da debutpladen ’Robert Gordon w/ Link Wray’, udkom i foråret 1977, blev den fint modtaget raden rundt. Det var dog først, da Elvis Presley et par måneder senere døde, at albummet for alvor brød isen og begyndte at få opmærksomhed fra mainstream-radioen, der igen havde fået ørerne op for den tidlige rock’n’roll. Hvad mere er, så begyndte Gordon’s og Wray’s koncerter at tiltrække pinger som Bob Dylan. Hypen kulminerede da stjernefrøet Bruce Springsteen sang duet med Gordon på scenen.
Da radioprogrammet Mod Strømmen for små fjorten dage siden, havde besøg af Brdr. Woetmann, skulle de samme aften fremføre Hans-Jørgen Nielsens ’At Det At’. I den anledning havde de inkorporeret et undertema af covernumre i udsendelsen.
Selvom Imperiet ikke er den første destination, denne bloggerkugle vil anbefale til søgende Thåström-sjæle, Ebba Grøn og solopladerne står langt stærkere, er det formentlig ikke en god nok undskyldning for ikke at kaste et par ord ind om det kommende boxsæt ’Silver Guld & Misär’ med bandet.
For knap en måned siden udsendte Viva Vertigo dets tredje album, ’Vicious Echo’. Torsdag d. 7. maj, kl. 18-20, kommer bandet for tredje gang forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Og hvad kan vi så forvente os? For at blive indenfor gruppens jargon, bliver det sandsynligvis to timer i selskab med ”dark rock’n’roll”.Vi glæder os. Hvis du er interesseret i, hvilke numre der blev spillet i de to tilbagelagte udsendelser med Viva Vertigo, så er du velkommen her og her.”Temaet på det nye album har været, at det ligesom har været vores sorte plade. Vi er blevet kaldt Rock Noir af en opfindsom kritiker før. Men dette skulle være vores dunkle, skramlede og voldsomme album, hvor det skulle støje og buldre. Det skulle også være en stor produktion. Masser af guitarer og kor og alt muligt andet.”
1. 1977 - Polydor demo
"We had a li´l shack and there was a creek - Deer Creek - come right up to the steps at the back porch. I was always playin´ in the creek and gettin´ dirty and my sisters called me Muddy Waters then."