I aften kan man opleve anden afdeling af Vegas nye tiltag 'Verden ifølge…', hvor en række etablerede musikere peger på nye danske navne, som på den ene eller anden måde har imponeret dem. Aftenens vært er Jens Unmack og han har valgt at præsentere den anmelderroste, københavnske americana-kvartet The Rumour Said Fire og en af denne sides live-favoritter, rockcomboet Howl Baby Howl. Det begynder kl. 21.00.
Fredag spiller ikke helt definerbare The Crooked Spoke i Husets Teater på Halmtorvet. Bandet debuterede sidste år med 'The One You Left Behind', som undertegnede stiftede bekendtskab med, da rockorkestret Mescalin, baby var på besøg i radioprogrammet Mod Strømmen i september i år. Siden da har The Crooked Spoke stået højt på koncert-ønskesedlen. Det ønske bliver måske indfriet i morgen, kl. 22.30.
Lørdag går turen til Christianshavns Beboerhus, hvor én-kvinde-bandet Chili Goes Chili og en anden af denne blogs favoritter, Free Electric, optræder, kl. 20.00
Tak for en interessant blog
SvarSlet